Indeksregulering, når AB 18 ikke er aftalt

Har du ret til indeksregulering af entreprisesummen i henhold til din entrepriseaftale? SMVdanmark har udarbejdet en indeksberegner, du kan bruge, når du skal udregne den indeksregulerede pris.

For at have krav på indeksregulering af sine priser skal indeksregulering være udtrykkeligt aftalt mellem parterne.  Man kan således ikke komme efterfølgende og kræve indeksregulering, hvis dette ikke fremgår af aftalen.

Regulering kan ske efter de officielle omkostningsindeks for byggeri og anlæg, der beregnes af Danmarks Statistik. Det bør klart fremgå af parternes aftale, hvilket indeks der skal benyttes ved entreprisereguleringen. Er det ikke aftalt, bør anvendes det indeks (del-/fagindeks), som i sin opbygning bedst svarer til entreprisen. Udføres der således en tømrerentreprise ved et boligbyggeri, bør man anvende Byggeomkostningsindekset for tømrerarbejde, mens man ved et arbejde i hovedentreprise bør benytte det samlede Byggeomkostningsindeks for boligbyggeri. For at undgå uoverensstemmelser bør det i parternes aftale være præciseret, hvilket indeks der skal benyttes. 

Overodnet findes der 4 forskellige omkostningsindeks for hvert fag. 

  • Byggeomkostningsindeks for boliger
  • Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse
  • Byggeomkostningsindeks for etageboliger
  • Omkostningsindeks for anlæg

Håndværksvirksomheden må derfor selv beregne det manglende indekstal for tyngdepunktsdagen den 15. februar. Det sker med udgangspunkt i indekstallet pr. 15. november, der forhøjes med samme stigningstakt som den stigningstakt, der har været imellem de foregående indekstal fra 15. august til indekset for 15. november.

Læs mere om indeksregulering her

Reguleringsbeløbet er beregnet ved produktet af fakturabeløbet og indeksforskellen delt med det pågældende indeks på tilbudsdatoen. 

 

En normal indeksregulering kan se således ud: 

Indeks på tilbudsdagen: 114,1

Indeks for udførelsestidspunktet: 117,7

Indeksforskel: 117,7 -114,1=3,6

Acontobeløb (=beregningsgrundlag): 100.000 kr. 

Reguleringsbeløb: (100.000*3,6)/114,1=3.155 kr. 

Acontobeløb + reguleringsbeløb= 103.155 kr. 

 

Før denne dato blev fagindekset for tømrer- og snedkerarbejde lavet som to separate indeks. Det er nu slået sammen til at være indeholdt i ét indeks. Bygningsdelsindekset var tidligere indeholdt i bygningskompletteringsindekset. Bygningsdelsindekset for overflader har nu sit eget indeks, mens bygningsdelsindekset for bygningsinventar er udgået. 

Hvilket indeks skal du bruge?

Der findes mange forskellige prisindeks, hvilket skal du bruge?

For at have krav på indeksregulering af sine priser skal indeksregulering være udtrykkeligt aftalt mellem parterne.  Man kan således ikke komme efterfølgende og kræve indeksregulering, hvis dette ikke fremgår af aftalen.

Regulering kan ske efter de officielle omkostningsindeks for byggeri og anlæg, der beregnes af Danmarks Statistik. Det bør klart fremgå af parternes aftale, hvilket indeks der skal benyttes ved entreprisereguleringen. Er det ikke aftalt, bør anvendes det indeks (del-/fagindeks), som i sin opbygning bedst svarer til entreprisen. Udføres der således en tømrerentreprise ved et boligbyggeri, bør man anvende Byggeomkostningsindekset for tømrerarbejde, mens man ved et arbejde i hovedentreprise bør benytte det samlede Byggeomkostningsindeks for boligbyggeri. For at undgå uoverensstemmelser bør det i parternes aftale være præciseret, hvilket indeks der skal benyttes. 

Overodnet findes der 4 forskellige omkostningsindeks for hvert fag. 

  • Byggeomkostningsindeks for boliger
  • Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse
  • Byggeomkostningsindeks for etageboliger
  • Omkostningsindeks for anlæg

Håndværksvirksomheden må derfor selv beregne det manglende indekstal for tyngdepunktsdagen den 15. februar. Det sker med udgangspunkt i indekstallet pr. 15. november, der forhøjes med samme stigningstakt som den stigningstakt, der har været imellem de foregående indekstal fra 15. august til indekset for 15. november.

Læs mere om indeksregulering her

Beregningsmetode

Indeksene beregnes på følgende måde.

Reguleringsbeløbet er beregnet ved produktet af fakturabeløbet og indeksforskellen delt med det pågældende indeks på tilbudsdatoen. 

 

En normal indeksregulering kan se således ud: 

Indeks på tilbudsdagen: 114,1

Indeks for udførelsestidspunktet: 117,7

Indeksforskel: 117,7 -114,1=3,6

Acontobeløb (=beregningsgrundlag): 100.000 kr. 

Reguleringsbeløb: (100.000*3,6)/114,1=3.155 kr. 

Acontobeløb + reguleringsbeløb= 103.155 kr. 

 

Tilbudsdato før den 15. maj 2015

Hvad gør du, hvis din tilbudsdato er før den 15. maj 2015.

Før denne dato blev fagindekset for tømrer- og snedkerarbejde lavet som to separate indeks. Det er nu slået sammen til at være indeholdt i ét indeks. Bygningsdelsindekset var tidligere indeholdt i bygningskompletteringsindekset. Bygningsdelsindekset for overflader har nu sit eget indeks, mens bygningsdelsindekset for bygningsinventar er udgået. 

Brug nedenstående indeksberegner:

SMVdanmark har bestræbt sig på at sikre, at den udviklede indeksberegner er retvisende. Der gives dog ingen garanti og derfor er brugen af indeksberegneren på eget ansvar. 

Ekstraordinære prisstigninger

Det er kun den del af prisstigningen,  som overstiger x% af prisen på materialet eller brændstoffet på tilbudsdagen, som man få indeksreguleret.

Priserne i indekset kommer fra Danmarks Statistik, PRIS1115, og de opdateres automatisk, så de altid afspejler de seneste tal.

Et eksempel på beregning af regulering af ekstraordinære prisstigninger:

En håndværksvirksomhed skal 6 måneder efter tilbudstidspunktet indkøbe et bestemt byggemateriale. Materialet er steget 15% siden tilbudsdagen. Håndværksvirksomheden får ikke dækning for de første x% af prisstigningen . Da priserne er steget 15%, kan håndværksvirksomheden som udgangspunkt få godtgjort 15-x% af prisstigningen. 

Dokumentation

Betingelser for at få godtgørelse

Det er kun den del af prisstigningen,  som overstiger x% af prisen på materialet eller brændstoffet på tilbudsdagen, som man få indeksreguleret.

Priserne i indekset kommer fra Danmarks Statistik, PRIS1115, og de opdateres automatisk, så de altid afspejler de seneste tal.

Beregning

Regneeksempel

Et eksempel på beregning af regulering af ekstraordinære prisstigninger:

En håndværksvirksomhed skal 6 måneder efter tilbudstidspunktet indkøbe et bestemt byggemateriale. Materialet er steget 15% siden tilbudsdagen. Håndværksvirksomheden får ikke dækning for de første x% af prisstigningen . Da priserne er steget 15%, kan håndværksvirksomheden som udgangspunkt få godtgjort 15-x% af prisstigningen. 

Kan du ikke finde din vare? Beregn godtgørelsen selv

Du har også mulighed for at beregne muligheden for godtgørelse på specifikke varegrupper, som ikke er opgjort af Danmarks Statistik. Indsæt selv priser ved tilbudsdato og indkøbsdato for at beregne godtgørelsen i nedenstående beregner. Indsæt derefter den resterende godtgørelse for de resterende benyttede matrialer, samt den samlede entreprisesum, for at udregne om du kan modtage godtgørelse.