Fra Aarhus Haandværkerforening
Foto: Tore Plougheld
Scenen: Et gammelt bryggers med lavt til loftet, skæve, men renskurede gulvplanker og mørke i hver en krog. De lave vinduer giver kun sparsomt lys fra vintersolen, der denne eftermiddag er gemt bag et tykt skydække. Og det enlige stearinlys i sin holder over kogekarret tvinger øjnene til det yderste hvis man skal undgå at falde over komfuret, disken, fejekosten eller de mindste børnehavebørn, der nysgerrige, men let betuttede har klumpet sig sammen et sted i midten af det i forvejen trange lokale.
”Ja, vi skal jo spare på lyset også – det siger husbond, for lys er dyrt, siger han, og så må vi klare os ved varmen i stedet og sørge for at arbejde så hurtigt vi kan ved dagslyset”, lyder det fra den ældre køkkenpige med et glimt i øjnene bag de tunge briller, mens hun fortæller og forklarer for de tidsrejsende børn og voksne, der denne eftermiddag har fundet vej ind i denne tilfældige bygning i købstadsmuseet Den Gamle By i Aarhus, hvor kalenderen udenfor viser december 2024.
Indenfor er året 1864 og forberedelserne til årets julemad og -drikke har været i gang længe blandt de mange aktører og håndværkere, der i ugerne op til jul bemander de mange værksteder, boder, baggårde og butikker i det over 100 år gamle købstadsmuseum i centrum af Aarhus.
Og scenen viser noget helt essentielt, mener Julie Rokkjær Birch, der for lidt over et halvt år siden tiltrådte som ny direktør for Den Gamle By: Nemlig at nutiden med dens problemer og prøvelser, hvor vi får at vide at skal spare på varmen og strømmen, ikke er noget nyt.
Vores bedsteforældre og oldeforældre og generationerne før dem var i samme situation, og de fandt måder at løse det på – og det kan vi lære af og lade os inspirere af, forklarer hun, da vi kort efter tager plads i hendes kontor et sted på loftet over staldbygningen:
”Det med at spare på lyset i bryggerset er et godt eksempel på hvordan vi binder fortid og nutid sammen. Og hvordan vores kæmpestore og stærke faglighed i Den Gamle By er relevante for nutiden; Vi er for eksempel rigtig gode på bæredygtighed, både når det kommer til ting som isolering af huse og genbrug af byggematerialer, men også anvendelse af de planter og madopskrifter, der ellers er gået i glemmebogen.
Vi har tøndebindere, hjulmagere og mange andre slags håndværkere, og vi kan utroligt mange ting hernede. Da Børsen brændte for et par måneder siden, mærkede vi tydeligt vores relevans. For det er håndværkere og historikere som dem vi har i Den Gamle By, der har den viden der skal til for at genskabe sådan en historisk bygning”, lyder det fra Julie, der er den kun 6. direktør i museets mere end 100 år gamle levetid.
Museumsmenneske med stort ”M”
40-årige Julie Rokkjær Birch er uddannet i kunsthistorie og Nordisk Sprog og litteratur og ”har bevæget sig i museumsverdenen i 17 år”, blandt andet som leder af museet KØN i Aarhus (der tidligere hed Kvindemuseet) og Museum Jorn i Silkeborg. Hun betegner sig selv som ”museumsmenneske med stort M”, og da stillingen som ny direktør i Den Gamle By blev slået op var hun slet ikke i tvivl om at hun skulle slå til:
”Jeg har altid følt mig hjemme hernede. Alt hvad jeg har lavet i mit arbejdsliv indtil nu, har forberedt mig godt på at overtage stillingen som direktør i Den Gamle By. Jeg har så mange utroligt dygtige folk omkring mig og jeg brænder efter at vise alt det gode vi kan.
Af natur er jeg utålmodig, men jeg har lært at sætte tempoet ned for selv at lære og lytte med. Og jeg er her ikke for at lave alting om, men for at forløse endnu mere af det potentiale som museet har; vores brand, vores oplevelsesrum og vores stærke fortælling om købstædernes historie og udvikling.”
Hun understreger at Den Gamle By både skal være garant for den stærke, museumsfaglige viden og videnskabelige forskning og at der – fordi museet netop handler om hverdagens mennesker, deres dagligliv, men også deres myter, drømme og håb – skal være plads til de myter og fortællinger, som har drevet vores forfædre siden tidens begyndelse.
”Man kan sige at vi skal koge de historiske fortællinger, som vi er omgivet af her, ned til både det poetiske og det faglige. Vi må aldrig glemme det eventyrlige. Men vi skal også være bevidste om hvornår og hvordan vi bruger vores magt, som den faglige institution vi er, med den troværdighed der følger med, som det, jeg kalder ”vores anker til sandheden”.
Vi er og har altid været en spejling af samfundet; både de smukke historier om fred, venskaber og fint håndværk og de barske historier om sygdom, fattigdom, uønskede graviditeter, tab og sorg. Vi er ikke kun et pænt glansbillede – ikke alle glansbilleder er smukke, gnidningsløse” lyder analysen fra Julie Rokkjær Birch.
Gamle fortællinger på moderne platforme og i nye rammer
Et sted hvor den nye direktør håber at kunne bringe Den Gamle Bys faglighed i spil på nye måder er i den offentlige debat. Gerne i form af at museet indretter et egentligt for mediehus hvorfra der kan produceres indhold og gives et besyv med i de stemmer der taler uden for museet selv.
”Vi kan sagtens være med til at kvalificere den offentlige debat. Ikke bare fordi vi husker og kender de håndværk og de historier, der er gået i glemmebogen, men fordi vi meget konkret ved nogle ting, som nutiden efterspørger. Branden i Børsen er et nyligt eksempel. Men også hele det begreb der bliver kaldt den grønne omstilling, med energirenovering, genbrug af byggematerialer og mere bæredygtigt byggeri i det hele taget – der véd vi en masse, som kan og bør bringes i spil”.
Den Gamle By selv har ikke meget plads tilbage til at udvide med nye, gamle huse, men derfor vil der stadig være nye ting at opleve i byen fremover, lover Julie:
”Jeg tror på at vi sagtens kan få besøgende til at komme igen, hvis vi fortsætter med at putte nyt indhold ind i vores eksisterende rammer. Det kan både være at skabe universelle fortællinger eller ”temaspor” gennem byen, der handler om for eksempel ligestilling, dating eller fattigdom. Det kan også være med foredragsrækker eller minihøjskoler – eller (som vi faktisk arbejder på nu) at indrette et egentligt pensionat i 1927-stilen og så lade vores gæster komme og bo dér for en enkelt nat for at prøve hvordan det var.
Publikum skal opleve at der altid sker noget nyt. Der skal være en ”reason to go”, også i lavsæsonen, som for os er månederne januar til april. Andre nye aktiviteter kunne være at involvere de besøgende i forskellige rollespil i samarbejde med de aktører i Aarhus der allerede er eksperter i den slags. Muligheder er der nok af”.
En by for alle: Den sociale bundlinje
Til syvende og sidst skal Den Gamle By dog være et sted, hvor alle kan føle sig velkomne og føle sig hjemme. Museet skal fortsat tiltrække det brede publikum. Men også gerne gå nye veje og åbne dørene for dem, der traditionelt ikke har overskud til at besøge museer som Den Gamle By eller deltage i de fællesskaber byen kan tilbyde:
”Det kan være unge på kanten som ikke rigtig kan komme i gang. Sådan nogle ville jeg gerne tilbyde et struktureret forløb hvor de kan blive tilknyttet for eksempel vores håndværkere, så de på sigt bliver afklarede og selvsikre nok til at tage en uddannelse, gerne som håndværker.
Og så vil jeg indføre et helt nyt koncept som jeg kalder ”den filantropiske bundlinje” for Den Gamle By. Det skal være en måde hvorpå vi kan invitere gæster ind som ellers ikke har pengene eller det sociale overskud til at komme herind.
Hvis vi holder fast på at vi er hele byens (ja, Danmarks!) museum, så skal vi også finde en måde hvorpå alle kan komme herind og føle sig velkomne herinde. Det var den tanke der drev Den Gamle Bys grundlægger Peter Holm, og det er fortsat sådan det bør være”, slutter Julie Rokkjær Birch.