Fra Aarhus Haandværkerforening
Foto: Tore Plougheld
23. september 2024
Man tager to til fire måger. Lader dem hænge til modning i fire til fem dage. Derefter kan de plukkes og skindflås hvorefter tilberedningen fortsætter i henhold til opskriften.
Nogenlunde sådan lyder starten på en opskrift fra 1942, hvor Danmark var besat og fødevarer var en mangelvare i byerne. Der blev lavet mel på ærter og tobak på tang og kreativiteten var i det hele taget enorm når det kom til at holde liv i køkkenet på nye måder – i hvert fald på papiret.
Historien melder ikke noget om hvor mange måger der måtte lade livet for at havne i kødgryderne, og da skydevåben af gode grunde var underlagt strenge restriktioner og ammunition var en mangelvare er det tvivlsomt om denne sælsomme, men karakteristiske middagsidé blev særligt udbredt under eller for den sags skyld efter krigen. Eksemplet bekræfter dog på smukkeste vis det endnu ældre ordsprog ”nød lærer nøgen kvinde at spinde”, og blev aktuelt denne smukke septemberaften i Helsingør Theater, hvor sponsorer og andre særligt indbudte gæster var inviteret indenfor.
For på trods af mange anstrengelser var det ikke lykkes museets kokke at fremskaffe rigtige måger til dagens menu, så kaniner måtte erstatte de ellers så udskældte fugle i dagens anledning.
Sådan er der så meget. Og således er alt i Den Gamle By på mange måder som det plejer, også selvom tiden hverken står stille eller går baglæns. Det demonstrerede den nytiltrådte direktør Julie Rokkjær Birch da også med al tydelighed, da hun efter aperitiffen, måge i karry med fedtkogte kartofler og hertil ”Chateau de Baghave” tog ordet i salen i det fine gamle Helsingør Theater fra 1817.
MR: En spejling af samfundets udvikling
”Vi er andet og mere end et museum, en attraktion og en by. Vi er følelser, fantasi og historie, smeltet sammen i en spejling af samfundets generelle udvikling. Og hvor ”måge i karry” var et tidstypisk sparetips fra Anden Verdenskrig, hvor menuerne var præget af knaphed, så går det altså rigtig, rigtig godt for Den Gamle By lige nu. Vi har opnået tre stjerner i Guide Michelin, vi er Danmarks mest besøgte kulturinstitution blandt børn og unge, og i 2023 nåede vi en omsætning på 150 mio. kroner”, lød introduktionen fra de skrå brædder.
Også helt aktuelle temaer som den grønne omstilling er relevante i dagligdagens arbejde med formidling og bevaring i frilandsmuseet, der har ligget på sin nuværende plads siden 1914. Således har håndværkerne og forskerne i Den Gamle By en helt særlig viden om blandt andet bæredygtigt byggeri – en kompetence der er mere værdifuld nu end nogensinde tidligere.
MR: Kæmpearv, mediehus og en filantropisk bundlinje
Når det kommer til morgendagens museumsby havde den nye direktør også flere tiltag i støbeskeen. Først og fremmest har en nylig testamenteret arv til museet på godt 100 millioner kroner gjort det muligt at planlægge to nye huse i 1927-bydelen. Julie Rokkjær Birch, der i april afløste Thomas Bloch Ravn, har også et ønske om at skabe et egentlig mediecenter som en del af museet, der kan formidle fortidens historier på nutidens platforme. Og så luftede hun tankerne om at indføre en ”filantropisk bundlinje” hvor hjemløse, folkepensionister og børnefamilier uden de store indtægter også kan få adgang til deres egen og vores allesammens fælles historie i det fællesskab som Den Gamle By netop er:
”Det er vigtigt at vi bruger vores rammer på nye måder. Vi har brug for Den Gamle By i fremtiden, for det er her vi leder efter vores rødder, lærer at forstå vores fortid og kan finde ro og fordybelse. Der skal stadig være plads til hygge, skønhed og magi. Til at gå i dialog med samfundet omkring os. Og til at vi kan lære fra os”, sluttede direktør Julie Rokkjær Birch.