Seneste nyt fra Hørsholm Håndværkerforening

Hørsholm Håndværkerforening har afholdt et vellykket Andespil den 9/11-2023 for små 50 personer som bestod af medlemmer og ledsagere. En festlig aften med super gode præmier. Vi takker vores sponsorer for de fine gaver – Stark Hørsholm, FOG Hørsholm, AO Kokkedal samt Vision-el.

Herunder kan du se lidt billeder fra en hyggelig aften.

Hørsholm Kommune har på deres kommunalbestyrelsesmøde den 27/11-2023 besluttet at udsætte deres tilbagekøbsret af Ved Møllen 8 i yderligere 10 år. Det betyder, at Hørsholm Håndværkerforening kan forblive i deres lokaler Ved Møllen 8. Bestyrelsen afventer nu og modtage endelig bekræftelse fra kommunen som vil giver HHF ro til at kunne arbejde videre med foreningens mange tiltag.

Ligeledes vil der formentlig komme udspil fra kommunen omkring udlejning af Ved Møllen 10 som vi også skal lande.
Hørsholm Håndværkerforening har besluttet ikke at afholde juletræssalg Ved Møllen i år. Vi vil i Bestyrelsen drøfte om det kan blive en mulighed næste år, eller om foreningen skal finde på noget nyt.

Til orientering er kommunen i gang med en evaluering af Håndværkerportalen. De har udsendt et spørgeskema til alle virksomheder som er oprettet på portalen.
Bestyrelsen opfordre de Håndværkere som er på portalen, til at udfylde evalueringsskemaet.

Vi opfordrer fortsat alle til at støtte vores forening og købe lodsedler via Varelotteriet. Køb via dette link: https://www.varelotteriet.dk/spil?kreds=620 eller at sende SMS 1991 og skrive ”Hørsholm”. Der er gode chancer for gevinst.
Hørsholm Håndværkerforening ønsker alle glædelig jul og godt nytår!

 

Mvh Johnny Heyn
FORMAND