Aalborg Alliancen har fokus på meget andet end Egholm

Det er grænseoverskridende, når modstandere af Egholm-motorvejen i fuld offentlighed fraråder aalborgenserne at handle hos forretninger, der er medlem af Aalborg Alliancen. At aktionen ud over at understrege forbitrelsen i den igangværende debat om den hårdt tiltrængte ny Limfjordsforbindelse samtidig afslører manglende indsigt i Aalborg Alliancens formål og berettigelse er beskæmmende.

Aalborg Alliancen blev etableret i august 2018 med fire hovedformål: Gode rammevilkår for erhvervslivet, tilstedeværelse af kvalificeret arbejdskraft, nedbringelse af ledigheden og styrkelse af kommunens infrastruktur.  Alliancens medlemmer er: Aalborg Kommune, Dansk Industri, LO, Dansk Byggeri, Erhverv Norddanmark, SMVaalborg, Aalborg City, Dansk Erhverv og Erhvervs Netværk 9220 samt en række enkeltvirksomheder. De over 500 medlemmer repræsenterer samlet over halvdelen af kommunens private arbejdspladser

Alliancens erklærede formål kan ingen have noget imod. Den voldsomme modstand opstod, da Aalborg Kommune/et flertal i byrådet besluttede at afsætte 30 mio. kr. årligt i 20 år til medfinansiering af en 3. Limfjordsforbindelse. Med bred politisk, lokal og regional opbakning og offentliggørelse af den ajourførte VVM redegørelse er øen Egholm blevet krydsningspunktet.

Som medlem af Aalborg Alliancen tilslutter SMVaalborg sig ubetinget alliancens fire hovedformål og opfordringen til at etablere flere praktikpladser inden for brancher, som kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Men vi har aldrig som Nordjyllands største erhvervspolitiske forening betragtet Egholm-linien som et must. SMVaalborgs håndværkermedlemmer har både deres værksteder og opgaver spredt over hele kommunen, og i deres dagligdag kan fjordpassagen være skiftende fordelagtig ved brug af tunnelen mod øst, broen i midt eller Egholm i øst.

De 600 mio. kr. Aalborg Kommune øremærker til den hårdt tiltrængte styrkelse af infrastrukturen hentes fra provenuet af den dækningsafgift, Aalborg ligesom 36 andre kommuner opkræver som en særskat (ved siden af ejendomsbeskatningen) på erhvervsbygninger.

Firkantet sagt kan de 600 mio. kr. i medfinansiering ses som det lokale erhvervslivs ”brugerbetaling” til en ny Limfjordsforbindelse.

I SMVaalborg har vi altid været modstander af erhvervsdækningsafgiften, som i budgetperioden 2019-2022 giver Aalborg Kommune et årligt provenu på 87 mio. kr.. Men når vi kan se, at ”vore” penge indgår i finansieringen af en infrastrukturforbedring, der i høj grad er til fordel for vore medlemmer og byens øvrige erhvervsliv, er pengene givet godt ud.

Et af de store projekter Aalborg og Nordjylland får konkurrence fra, når folketinget træffer beslutning om de fremtidige investeringer i infrastruktur, er Frederikssund-motorvejen. Den skal ligge i forlængelse af den 1,4 km lange højbro, Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord, som blev indviet 30. september 2019 efter en debat/modstand af Egholm-dimensioner. Her handlede det ikke primært om naturbeskyttelse, men om det rimelige i, at broen skulle brugerfinansieres.

Jeg kan huske mødet i Aalborg Erhvervsråd 6. februar 2017, hvor direktøren for Frederikssund Erhverv, Peter Bo Andersen, berettede om det 13 år lange forarbejde og om slagsmålet om Danmarks tredje bro med brugerbetaling – anført af borgergruppen ”Broafgift? Nej tak!”

Peter Bo Andersens afsluttende råd til Aalborg Erhvervsråd lød: ”Det kræver tålmodighed og enighed. Det er afgørende, at alle aktører fortæller den samme historie om Nordjyllands ønsker og ideer, og at alle arbejder for den samme løsning”.

Da trafikminister Benny Engelbrecht i 2018 modtog endnu en protest fra borgergruppen, var hans svar: ”Hvis ikke politikerne var blevet enige om en brugerbetalt bro, havde borgerne i Frederikssund risikeret, at der måske slet ikke kommer en bro. Og en bro er der brug for”.

Nu står Prinsesse Marys bro som afløser for Kronprins Frederiks Bro fra 1935. Prisen blev 2 mia. kr.. VVM redegørelsen kom i 2006, og fire år senere besluttede folketinget at prioritere projektet i den førstkommende anlægslov. Det endte med, at staten bidrog med 650 mio. kr.. De resterende 1,35 mia. kr. finansieres via brugerbetaling i 40 år.

Modstanden fortsatte og kom til udtryk ved, at langt flere end forventet fortsatte med at bruge den gamle bro for at undgå brugerbetaling på 14 kr.pr. personbil hver vej. Der var budgetteret med 12.000 daglige biler. Det første år var det daglige tal i gennemsnit 2.700.; incl. 300 lastbiler (mod forventet 1.300 til 41 kr. hver vej). Den senest målsætning lyder på 8.500 daglige biler i 2025.

Og hvad kan vi så lære af det? At en ny, dyr broforbindelse kun kan realiseres, hvis alle trækker samme vej forud for folketingets afgørende prioritering. Og at brugerbetaling  kan være en hindring for tiltrængt aflastning af en bymidte.

Diskussionen om brugerbetaling på 3. Limfjordsforbindelse er et afsluttet kapitel, men eftersom Aalborgs tilsagn om 20x30 mio. kr. i medfinansiering bliver positivt opfattet af de fleste landspolitikere, kan de penge vel godt opfattes som et brugertilskud til fremskyndelse af projektet.

Så når 3. Limfjordsforbindelse tages i brug, kan alle bilisterne glæde sig over, at Aalborgs erhvervsliv via Aalborg Alliancen, Aalborg Kommune og dækningsafgiften på forhånd har bidraget til en brugerfinansiering. Det forventer vi os ikke ubetinget tak for, men lidt forståelse i debatten vil være velkommen. Først senere kan det opgøres, hvilken betydning den ny forbindelse har for jobskabelse og virksomhedsetablering i Aalborg Kommune. Den effekt af investeringen tror vi på i SMVaalborg og i Aalborg Alliancen.