Lektor emeritus ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Bo Vagnby - og uddannet tømrer i Vejgaard - har gennem en lang årrække fulgt de større danske byers udvikling og planlægning. Han ser en ensretning i tankegangen rundt omkring:
- Alle mellemstore byer skulle være oplevelsescentre og konkurrere om at tiltrække gæster og turister. Hvis Århus skulle have en nærbane, så skal vi også have sådan en i Aalborg. Det er sket uden den store respekt for byernes individuelle historie og særkender. Heldigvis kom letbanen ikke..
Særkender udviskes
Byerne ligner snart hinanden med hver sit musikhus, kunstmuseum, shopping centre og p huse. Og nye havnefronter hvis der er vand i nærheden. Det hedder sig, at Herning på et tidspunkt overvejede at etablere en havn for at kunne lave en havnefront!
Spørgsmålet er blot efter Bo Vagnbys mening: Er byerne i det daglige store nok til at fylde de nye kulturinstitutioner og er f.eks. plusbus projektet lidt overdimensioneret i forhold til behovet og efterspørgslen i en by af Aalborgs størrelse?
- De store projekter med udefra kommende finansiering og sponsorer er kommet til at stå isolerede og alene i byerne uden det store ”samliv” med byernes oprindelige identitet. Projektgørelse af byplanlægningen har øget afhængigheden af udefra kommende sponsorer, stats- og EU-midler og imødekommet investorernes særinteresser. Politikere og embedsfolk bliver kørt ud på et sidespor, når prestigeprojekter styres af særinteresser. Der mangler et langsigtet helhedssyn på byudviklingen.
De nye oplevelsescentrummer har sendt almindelige udvalgs- og dagligvare butikker ud i periferien, kædebutikkerne foretrækker City Syd, mens caféer, barer, burgerbarer og restauranter med Michelin-ambitioner har indtaget midtbyen.
- Det medfører svære betingelser for handlende, forretningerne og håndværkerne i centrum. Derudover så har Aalborg kommune benyttet sig af chancen for at igangsætte renoveringen af kloaker, veje og meget andet. Anlægsloftet blev jo suspenderet under Corona-krisen i 2020. Og rigtigt meget blev sat i gang overalt - til gene for afviklingen af trafikken i byen. Herunder blev også en række gader i byen gjort ensrettede, og der blev indført restriktioner rettet mod biltrafikken.
Nyt City Nord på vej
- Hvis man kun indretter centrum efter gående og cyklister, så dør bykernen som indkøbssted – omsætningen flytter dels til nethandel - dels til City Syd – og nu vil man opføre et såkaldt aflastning-center ved Bouet. Så flytter endnu mere af handlen ud af byen – for borgerne får ikke flere penge til forbrug, bare fordi der kommer et nyt City Nord, konstaterer Bo Vagnby.
- Omsætningen her vil gå fra andre butikker og bycentrummer – i f.eks. Nørresundby, Aalborg, Brønderslev og Aabybro.
Tilbage bliver problemer med parkering for håndværkerne tæt på kunderne og det midlertidige arbejdssted. Nogle steder i midtbyen må bilerne slet ikke køre mere. Andre steder farer man vild i labyrinten af ensrettede gader og afvises af skilte, der fortæller, at du er vej på ind i noget stressende og måske ulovligt, selvom du bare skal hente en kasse vin i Vingårdsgade eller aflevere en dårligt gående ved Salling. Sådan nogle omveje og ekstra kilometer i byen koster jo også lidt i co2 regnskabet.
Det er jo ikke alle, der kan færdes rundt i byen på elløbehjul eller passere Boulevarden med en ladcykel fyldt med unger. Der ses flere og flere med en mobiltelefon i den ene hånd og kaffe latte i den anden hånd – de bærer ikke på så mange pakker og indkøbsposer.
- Det er ok, at de stadigt flere biler ikke skal udfylde hele midtbyen - men parkeringsforholdene skal være i orden og det samme gælder den kollektive trafik.
Men f.eks. den nye plusbus strækning fra øst til vest i byen er jo ikke en butiks- eller ældrevenlig løsning - der bliver lang afstand mellem stoppestederne, og så er man jo lige vidt mht. at få flere og nye borgere til at bruge bussen.
Udvikling eller afvikling
Plusbusserne har lagt beslag på de store gennemgående strøg i Aalborg, og det medfører endnu sværere betingelser for handlende, forretningerne og håndværkerne i centrum.
- Vi får i fremtiden en midtby fyldt med neglebarer og udendørs samtalekøkkener – er det målet? spørger Bo Vagnby retorisk.
En gang lå boligerne i gåafstand til arbejdspladserne i centrum, og der var købmænd, slagtere og bagere på hvert et gadehjørne. Begrebet et ”automobil” var fantasi, og ordet pendling var slet ikke opfundet.
- Vi skal ikke forherlige gamle dage, men en ændret bosætning og større mobilitet har skabt udfordringer for de gamle bymidter, der oprindeligt ikke var beregnet til masser af biler og derfor heller ikke har p-pladser til bilerne. Heller ikke plusbusser, løbehjul, ladcykler og 30 tons tunge lastbiler var med i bybilledet for 100 år siden.
Kom i dialog om p-pladserne
Fortætningen af midtbyen med etagebyggeri, betyder også flere beboere, flere biler og større parkeringsproblemer. Flere og flere unge såvel som ældre ejer et stigende antal biler, der skal have en p-plads. Det betyder mindre plads til kundernes og håndværkernes nødvendige firmabiler fyldt med værktøj og materialer.
SMVaalborg skal efter Bo Vagnbys mening gå i dialog med kommunen om at finde løsninger på problemet med p-pladser til de håndværkere, der udfører deres erhverv i midtbyen. Og kommunen bør tage problemstillingen alvorligt.
Der findes allerede planer for mobilitetsudvikling frem mod år 2040 i Aalborg Kommune. Her står dog intet om fremkommelighed for håndværkere, bilister og dårligt gående i disse planer.
- En p-konsulent, der tager håndværkerne med på råd i dette projekt kunne være et ønske. Kald det bare en fremkommelighedskonsulent, hvis det øger opmærksomheden. Stands op, tænk jer om, genfind værdierne i midtbyen – gør plads til alle – også til håndværkere på arbejde.