Holstebro Industri-& Håndværkerforening fejrer 150-års jubilæum i 2021

Foreningens 150-års jubilæum blev annonceret i foreningens julehilsen. Her blev det nævnt, at jubilæet bl.a. skulle festligholdes med en ”Forårsfest i Jubilæums udgave”. Det blev som meget andet ikke muligt grundet Covid 19 epidemien.

Hvad er der på programmet?
Open by Night fredag den 4. juni 2021

Foreningen stiller op med stande på Store Torv. Du kan se, hvad der bydes på ved at aktivere dette link. Vi håber du som medlem vil se forbi.

Formandsmøde i september
I september er Holstebro Industri- & Håndværkerforening vært ved årets Formandsmøde, som afholdes for SMV Danmark og vores søsterforeninger rundt omkring i Danmark. Her får vi mulighed for at vise, hvad Holstebro kan præstere.

Forårsfest 2022
Vi regner helt bestemt med, at vi i 2022 vil være tilbage i en situation, der kan betragtes, som det vi kender som normal.

Derfor er planen, at der bliver mulighed for at fejre foreningens jubilæum med medlemmerne, og det bliver med en jubilæumsversion af den kendte forårsfest.

Det vil der naturligvis blive orienteret om på et senere tidspunkt.