SMVdanmark søger en talstærk studentermedhjælper til økonomisk analyse

Er du glad for at nørde med Excel? Er du dygtig til at formulere dig? Interesserer du dig for økonomi, erhvervsliv og politik? I så fald er du måske den studentermedhjælper, vi søger til SMVdanmarks analytiske arbejde, hvor vi på vegne af vores 18.000 medlemsvirksomheder kæmper for at løfte de små og mellemstore virk-somheders vilkår ind på Christiansborg.

SMVdanmark søger en talstærk studentermedhjælper til økonomisk analyse

Er du glad for at nørde med Excel? Er du dygtig til at formulere dig? Interesserer du dig for økonomi, erhvervsliv og politik?

I så fald er du måske den studentermedhjælper, vi søger til SMVdanmarks analytiske arbejde, hvor vi på vegne af vores 18.000 medlemsvirksomheder kæmper for at løfte de små og mellemstore virksomheders vilkår ind på Christiansborg.

Du vil indgå i vores analyseteam, der udarbejder analyser, udfører beregninger, foretager research eller på anden vis hjælper til med vores politiske arbejde.

Vores studenter har stor frihed under ansvar og følger ofte det politiske arbejde fra idé til det ender i medierne eller hos en politiker. Det forventes samtidigt, at du hjælper til med diverse ad-hoc opgaver, der kommer ind løbende.

Dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er stud.polit., stud.oecon. eller lignende på mindst 5. semester.
  • Er erfaren bruger af Excel og nemt kan skabe overblik i store datamængder.
  • Gerne vil prøve kræfter med at arbejde i en politisk organisation.
  • Er en dygtig skriftlig formidler, der kan kommunikere tekniske emner på en let forståelig måde.
  • Brænder for at visualisere data på letforståelig måde.
  • Har sans for detaljen, herunder for de såvel formelle som uformelle krav til analytisk og skriftlig fremstilling.
  • Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring med diverse AI-modeller, programmering, datavisualisering eller API før.

Jobbet

Du vil indgå i et team med andre politiske og analytiske medarbejdere med en bred politisk portefølje.

Vi tilbyder et job med:

  • Høj grad af selvstændighed og kort vej fra tanke til handling.
  • Meget varierende arbejdsopgaver, der vil dække alle politikområder, der har betydning for små og mellemstore virksomheder.
  • Godt arbejdsmiljø med kolleger, der arbejder dedikeret og med højt humør.

Stillingen har tiltrædelse den 1. august eller snarest muligt. Ansøgninger bedes sendt til Stina Sandstød, sandstoed@smvdanmark.dk, senest fredag den 14. juni.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Eventuelle spørgsmål om stillingen kan fås ved henvendelse til underdirektør for politik og analyse Alexander Søndergaard på tlf. 54 34 57 00 eller seniorøkonom Thomas Gress på tlf. 51 90 50 91

SMVdanmark er den eneste danske hovedorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne. Vi varetager politiske interesser på vegne af og sammen med 18.000 

medlemsvirksomheder med det mål at gøre det mere attraktivt at starte og drive selvstændig

virksomhed i Danmark. Vi hjælper desuden vores medlemmer med juridisk rådgivning,

sikrer netværksmuligheder og tilbyder en lang række medlemsfordele.