Som medlem af SMVdanmark har du gratis adgang til viden og værktøjer, rådgivning og rabatter - og meget mere. For ubegrænset adgang skal du dog være logget ind.
VIRKSOMME kvinder - Netværk for selvstændige kvinder i SMVdanmark - er et fagligt og socialt netværk for kvinder, der er iværksættere, selvstændige erhvervsdrivende og kvinder med ejerlignende ansvar f.eks. kvinder, der driver virksomhed i samarbejde med andre.
VIRKSOMME kvinder
VIRKSOMME kvinder - Netværk for selvstændige kvinder i SMVdanmark - er et fagligt og socialt netværk for kvinder, der er iværksættere, selvstændige erhvervsdrivende og kvinder med ejerlignende ansvar f.eks. kvinder, der driver virksomhed i samarbejde med andre.
Vi har regionale netværksgrupper fordelt over hele Danmark, hvor du som medlem kan mødes med ligesindede, få megen faglig inspiration og sparring og styrke samt dyrke dit professionelle netværk. Alle virksomme kvinder er velkomne – uanset alder, branche og erfaring. I VIRKSOMME kvinder gør vi meget mere end at netværke. Vi er en erhvervspolitisk organisation, som arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for kvinder i det danske erhvervsliv og gøre det enklere og mere attraktivt for kvinder at drive selvstændig virksomhed. Det har været foreningens mærkesag siden starten i 1963 – og det vil det fortsat være.
Det hele begyndte i starten af 1960’erne
De administrative krav til virksomhederne øgedes, og Håndværksrådet (nu SMVdanmark) arrangerede kurser i økonomi, bogføring osv. for ”Mesterkonerne”, som den tids medarbejdende ægtefæller kaldtes i håndværksvirksomhederne.
Det var ofte mesterkonerne, der varetog disse opgaver i familievirksomheden. På kurserne blev der enighed om, at kvinderne burde have deres egen organisation, hvor de kunne uddanne sig, få et netværk, og hvor der kunne kæmpes for fair vilkår og rettigheder i forhold til lovgivningen.
Den. 11. november 1963 blev der afholdt stiftende generalforsamling, og et kvindenetværk var født – dengang under navnet Dansk Håndværks Kvinder – DHK. Meget er sket siden, og foreningen har løbende udviklet sig og har igennem årene påvirket politiske beslutninger, der har medvirket til bedre vilkår og rettigheder for kvinder i selvstændige erhverv.
I 2007 ændredes navnet til det mere tidsrelevante og mundrette VIRKSOMME kvinder. Men formålet var og er stadig det samme:
At skabe fair vilkår og rettigheder for kvinder i dansk erhvervsliv.
Bliv medlem
Som medlem af VIRKSOMME kvinder får du et stærkt netværk inspiration og faglig sparring. Vi har regionale netværksgrupper som har direkte kontakt til landsstyregruppen, der samarbejder med SMVdanmark..
Deltagelse i netværket uden beregning forudsætter direkte medlemskab af SMVdanmark. Hvis du er medlem via en brancheforening i SMVdanmark koster det en merpris pr. år.