Skrankepaveri bremser danske virksomheder

Mange små og mellemstore virksomheder oplever dårlig behandling fra myndighederne, viser en ny undersøgelse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen kalder på handling og et opgør med en uhensigtsmæssig sagsbehandlerkultur.

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at mange virksomheder føler sig dårligt behandlet af det offentlige. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.400 virksomheder.

18 % svarer, at de har følt sig talt ned til eller intimideret. 32 % føler sig dårligt eller uretfærdigt behandlet. Næsten hver tredje oplever vildledende eller mangelfuld rådgivning.

Der er tale om udbredt skrankepaveri, hvor virksomheder på daglig basis bliver talt ned til, mistænkeliggjort og kastet rundt i et ugennemskueligt bureaukrati.

Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

"Det her handler ikke om enkeltsager eller eksempler på tvivlsom service. Der er tale om udbredt skrankepaveri, hvor virksomheder på daglig basis bliver talt ned til, mistænkeliggjort og kastet rundt i et ugennemskueligt bureaukrati. Det skriger på handling og på et opgør med virkelig uhensigtsmæssig kultur," siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.

Organisationen mener, at der er brug for en tilbundsgående politisk undersøgelse af sagsbehandlerkulturen i kommuner og stat.

Samtidig opfordres den offentlige ledelse og store fagforbund som DJØF og HK til at tage ansvar og medvirke til forandring.

“Vi er jo altså grundlæggende på samme hold. Virksomheder og offentlige myndigheder skal spille hinanden gode, så vi sammen kan gøre kagen større,” siger Jakob Brandt.

Hent og læs analysen som PDF her.

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Asbjørn Lindsø

Kommunikations- og pressechef

tlf +45 21534364 Læs mere om Asbjørn Lindsø

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..