ØNSKES: Øget it-sikkerhed blandt små og mellemstore virksomheder - og du kan hjælpe!

SMVdanmark arbejder med Erhvervsstyrelsen på et projekt, der skal give virksomhedernes primære rådgivere (revisorer, advokater m.fl.) bedre viden om IT-sikkerhed. Formålet er, at rådgiverne skal agere bro-byggere.

Dag for dag øges digitaliseringen, og mulighederne er store for de små og mellemstore virksomheder, da nye forretningsmuligheder opstår og arbejdsgange effektiviseres. Med den øgede digitalisering er der også behov for at sikkerheden følger med, og der kommer stadig flere eksempler på IT-kriminelles opfindsomhed.

 

”Når vi ønsker en øget digitalisering af dansk erhvervsliv  er det også vigtigt, at der findes god vejledning til at sikkerheden er i top”, udtaler Lars Magnus Christensen, chefkonsulent i SMVdanmark.

 

Kan du afsætte 45 minutter til et interview, så er det en stor hjælp

I SMVdanmarks samarbejde med Erhvervsstyrelsen er det nu muligt, at hjælpe med at øge IT-sikkerheden hos særligt de små og mellemstore virksomheder. Konkret skal du som virksomhed give 45 minutter af din tid til et interview. Eneste krav til virksomheden er, at den hører under betegnelsen små og mellemstore virksomheder.

 

Interviewperioden er som udgangspunkt den 1.-10 november 2018 og du kan kontakte chefkonsulent Lars Magnus Christensen på christensen@smvdanmark.dk eller 3263 0307

7 råd fra den etiske hacker

Indfør adgangsbegrænsning til bygninger og computersystemer
Opdatér dit software
Test IT-sikkerheden løbende
Udarbejd en sikkerhedspolitik og beredskab
Uddan dine medarbejdere i IT-sikkerhed
Adskil personlig brug og professionel brug af IT
Brug sikre adgangskoder og totrinsgodkendelse.

Du kan læse hele artiklen om den etiske hacker her.

An error has occured. See log for information.