Datatilsynets anbefaling, hvis man ønsker at fortsætte brugen af Google Analytics, er opsætning af en såkaldt ‘reverse proxy’. I praksis handler det om at leje en server, der agerer ‘mellemled’ mellem virksomhedens website og Google Analytics. Dette mellemled fjerner alle de informationer, Google Analytics ikke må bruge, og dermed bliver brugen igen lovlig.
“Selvom det lovliggør Google Analytics, anbefaler vi ikke i sig selv denne løsning, da det også gør værktøjet markant mindre brugbart” fortæller Halfdan Timm.
Det er også muligt - både i kombination med lovliggørelse af Google Analytics eller som selvstændig handling - at vælge et andet system.
De informationer Google Analytics indsamler er nemlig i sig selv OK, hvis blot statistik-værktøjet både hostes i EU og ejes af en europæisk virksomhed. Det er det sidste, Google, som en del af amerikanske Alphabet, er kommet i problemer for.
Alternative værktøjer er bl.a. Piwik Pro, SimpleAnalytics.com og Matomo.
“Både som selvstændig løsning eller i kombination med en lovliggørelse af Google Analytics er dette en god mulighed, da man fortsat kan indsamle de informationer, man er vant til i dag, selvom man er nødt til at vænne sig til at benytte et andet system” forklarer Halfdan Timm.
Nogle virksomheder vælger også at afvente yderligere.
Hvis EU og USA indgår en ny såkaldt Privacy Shield-aftale - som måske allerede sker i 2023 - vil det nemlig påny lovliggøre brugen af Google Analytics.
“Vi vil aldrig anbefale virksomheder ikke at følge loven, men det er usandsynligt, at man får en bøde for at bruge Google Analytics, og måske er problemet løst i 2023, så vi forstår også hvorfor at nogle virksomheder vælger at se tiden an” uddyber Halfdan Timm.
Der er formelt ikke nogen “høringsperiode” og Google Analytics har - med Datatilsynets nylige udtalelse - været ulovligt siden midten af 2020, hvor den daværende Privacy Shield-aftale mellem EU og USA blev erklæret ugyldig ved de europæiske domstole. Den sag er også kendt som Schrems II.