Ny IT-sikkerhedsmærke skal hjælpe virksomhederne

Både som forbruger og virksomhedsejer kan datasikkerhed være en noget tåget affære. Et nyt IT-sikkerhedsmærke skal gøre det lettere at se, om de virksomheder du handler med, prioriterer IT-sikkerhed og behandler dine eller din virksomheds data forsvarligt.

SMVdanmark har i samarbejde med Dansk Erhverv og Dansk Industri søgt Industriens Fond om penge til at starte en ny mærkningsordning for IT-sikkerhed, fordi det er afgørende for vores virksomheders fremtid, at de gør noget for at højne IT-sikkerheden.

Man kan være usikker på, hvornår de har gjort nok, eller om de gør det rigtige. Derfor skal mærket ikke kun vise om en virksomhed gør et godt arbejde med IT-sikkerhed, det skal også være med at udvikle, rådgive og give ny viden til virksomhederne.

”Om du er IT-sikker er ikke et spørgsmål om ja eller nej. Det er en løbende proces, som skal understøttes af mærket. Den sikre løsning i går kan være en åben ladeport i morgen. Flere brancher skal hjælpes til at omstilles til en ny verden hvor fysiske låse udskiftes med data, og hvor mekaniske motorer skal tilgås igennem en server i et fremmed land. Det stiller nye krav, som virksomheder skal hjælpes til at forstå, så de består.” siger politisk chefkonsulent i SMVdanmark, Alexander L. Nepper, der har været med til at lave ansøgningen og fremover skal være de små og mellemstore virksomheders repræsentant i bestyrelsen bag mærkningsordningen.

"Vi er glade for opbakningen fra Erhvervsministeriet, som vi i dag har lanceret ordningen sammen med. Og vi håber, at den kan være med til at skabe klarhed over, om de virksomheder man indgår samarbejde med tager IT-sikkerheden seriøst," siger han. 

 

Læs mere om lanceringen af IT-sikkerhedsmærket her 

 

For yderligere information:

Politisk chefkonsulent, Alexander L. Nepper: nepper@smvdanmark.dk  | T: +45 27 21 04 04 
Kommunikationschef Jon Arskog: arskog@SMVdanmark | T: +45 61 96 39 99

An error has occured. See log for information.