Styrk din virksomheds cybersikkerhed

Cybertruslen mod danske virksomheder har længe været høj, men den aktuelle Ruslandskrise er en god anledning til at udvise rettidig omhu og beskytte din virksomhed mod cybertrusler. Læs mere om simple, men effektive tiltag herunder.

Styrk din SMV’s sikkerhed

Center for Cybersikkerhed har igennem længere tid vurderet, at cybertruslen mod danske virksomheder er meget høj. Dette har ikke ændret sig som følge af Ruslandskrisen. Situationen i Ukraine er dog en god anledning til at få overblik over og styrke din virksomheds digitale sikkerhed.

Med få simple tiltag kan din virksomhed nå langt med at sikre sig mod cybertrusler.

Find hjælp på sikkerdigital.dk

Brud på IT-sikkerheden kan have store omkostninger for din virksomhed, især hvis du ikke er forberedt og opmærksom på din virksomheds IT-sikkerhed og sårbarheder. På hjemmesiden Sikkerdigital.dk kan du finde gratis vejledninger og værktøjer, der hjælper dig med at styrke sikkerheden.

Start med De 7 gode råd

Sikkerdigitals ’De syv gode råd’  giver dig den vigtigste viden og værktøjer til at styrke din virksomheds basale IT-sikkerhed. Rådene er konkrete og noget du kan gøre her og nu.  

  1. Få overblik over vigtige data og systemer 
  2. Opdater programmer løbende 
  3. Køb antivirus og firewall
  4. Tag backup af data
  5. Lær at spotte mistænkelige mails
  6. Lav stærke adgangskoder
  7. Stil sikkerhedskrav til IT-leverandøren

Med implementeringen af de syv råd er din virksomhed godt på vej, men det er vigtigt at I tager stilling til IT-sikkerheden løbende, da trusselsbilledet hurtigt kan ændre sig.

Du kan ligeledes, ved hjælp af sikkerhedstjekket[MFP10] , teste din virksomheds IT-sikkerhedsniveau og få en rapport med anbefalinger til, hvor du bør sætte ind for at forbedre sikkerheden. 

Når skaden er sket

Hvis din virksomhed beklageligvis er blevet ramt af et cyberangreb eller IT-brud, er der hjælp at hente på Sikkerdigitals side "Når skaden er sket".

På Sikkerdigital kan du se danske virksomheder fortælle om, hvordan de håndterede cyberangreb og kom ud på den anden side med en styrket forretning : Se bl.a. casevideoen om Stofbanditten som styrkede tilliden blandt deres kunder, efter at hackere overtog deres Facebookside.  

Søg tilskud på 50.000 kr. til privat IT-rådgivning

Erhvervsministeriet har netop lancerer en pulje på 50 mio. kr. til at styrke IT-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder. Tilskuddet kan eksempelvis bruges på en gennemgang af din virksomheds IT-setup, hjælp til risikovurdering, security by design løsninger, eller udarbejdelse af en IT-sikkerhedshandlingsplan. 

Der kan også gives støtte til rådgivning om, hvordan din virksomhed kan styrke den digitale sikkerhed, herunder hvordan man får styr på data, processer og systemer fx gennem en certificerings- eller mærkningsordning.   

Puljen kan søges fra kl. 09:00 den 17. marts 2022. Men man kan allerede nu gå ind på smvdigital.dk og tilmelde sig et webinar og notifikationer om puljen. 

 

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..