Debat: Lange betalingsfrister er en politisk opgave

"Vores forslag er ikke, at der skal indføres mere regulering, men blot en simpel regulering uden en masse bøvl og undtagelser," skriver SMVdanmarks cheføkonom Lars Magnus i et svar til Berlingskes leder den 5. august. I lederen advarer Berlingske mod et politisk indgreb over for lange betalingsfrister.

Debatindlægget er bragt i Berlingske den 7. august som svar på Berlingskes leder den 5. august.

 

Berlingskes leder 5. august opfordrer erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at slå koldt vand i blodet, hvad angår betalingsfrister på mere end 30 dage. SMVdanmark - organisationen for små og mellemstore virksomheder - er ikke enig i, at Kollerup skal vende det blinde øje til, når det kommer til en lovændring vedrørende de lange betalingsfrister. Der bør indføres et lovbestemt loft på maks. 30 dage for BtB-betalinger.

Uklarheden på området betyder, at store virksomheder kan kræve lange betalingsfrister, når det kommer til betaling til deres mindre leverandører. Vi har set eksempler på betalingsfrister på mere end 90 dage.

De lange betalingsfrister betyder, at små og mellemstore virksomheder presses på deres likviditet, da de skal betale deres leverandører, inden de har modtaget betaling fra deres kunder. Der er dokumentation for, at længden af betalingsfrister går i den forkerte retning. Bl. a. i den seneste European Payment Report fra Intrum Justitia, hvor den gennemsnitlige længde på betalingsfrister er stigende både i Danmark og Europa. Europæiske undersøgelser peger på, at en ud af fire konkurser skyldes lange betalingsfrister.

Lederen i Berlingske opfordrer til at slå koldt vand i blodet og ikke indføre mere offentlig regulering.

Lederen overser dermed, at der allerede eksisterer lovregulering af området, blot en ineffektiv og svær forståelig regulering. Vores forslag er ikke, at der skal indføres mere regulering, men blot en simpel regulering uden en masse bøvl og undtagelser. Det vil man opnå ved at indføre den samme betalingsfrist for virksomheder, som i dag gælder for det offentlige, nemlig en betalingsfrist på maksimalt 30 dage.

På EU-plan har man i fødevarebranchen indført en maksimal betalingsfrist på 30 dage for letfordærvelige fødevarer for at beskytte de mindre leverandører, ligesom man i andre lande generelt har fastsat maksimale betalingsfrister, eksempelvis i Tyskland, hvor man har et loft på 30 dage. Det skulle også være muligt at indføre i Danmark.

 

Du kan læse Berlingske leder fra den 5. august her