Det er tid til at sætte to streger under 2024

Det er den tid på året, hvor ca. en halv mio. virksomheder skal afslutte og opgøre virksomhedens resultatet for 2024 og oplyse det til Skattestyrelsen.

Hvis du er regnskabsansvarlig, eller har egen virksomhed eller selskab, står der måske i denne tid ’Oplys til skat.dk’ på din huskeliste. Og hvis du ikke allerede har sat to streger og oplyst, er det nu tid.

Indberet til tiden og undgå skattetillæg

Når du har oplyst, kan du glæde dig over at din huskeliste bliver kortere, og du kan fokusere på andre vigtige ting. Herudover undgår du, at din virksomhed skal betale et skattetillæg, når fristen overskrides. Skattetillægget er fra i år steget til 400 kr. pr dag, og i alt op til 10.000 kr.

Undgå typiske fejl, og find anden hjælp på skat.dk/oplysnu

Vi har samlet den mest relevante vejledning på skat.dk/oplysnu – det gælder både for dig, der har et selskab og dig, der har en enkeltmandsvirksomhed. Her kan du også læse om de mest typiske fejl eller misforståelser, som vi ser hos mange virksomheder. Det kan være, at virksomheden:

  • Glemmer at oplyse, fordi virksomheden er lukket eller ikke har haft omsætning i 2024
  • Trækker udgifter fra, som er private, eller af anden grund ikke er fradragsberettigede
  • Misforstår aftalen med revisor om, hvem der gør hvad.
  • For selskaber: Glemmer at opdatere selskabets grundregistrering, inden oplysning af virksomhedens resultat, hvilket betyder at indberetningen kan fejle.

Er du nystartet virksomhed, har du måske brug for ekstra hjælp

Vi kan se, at op imod 14 pct. af de nystartede virksomheder ikke indberetter inden for fristen. Grunden kan fx være nogle af de nævnte misforståelser ovenfor. Men derudover ved vi, at der er meget at sætte sig ind i for en nystartet virksomhed. Det gælder både mht. frister, regnskab, bogføring osv.

Derfor har vi også et særligt site, hvor du som nystartet virksomhed kan få hjælp til de forskellige administrative opgaver, der følger med at have egen virksomhed: skat.dk/start-up.

Oplysningsfristen for selskaber og enkeltmandsvirksomheder

  • 1. juli for enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV) og interessentskab (I/S)
  • 30. juni for selskaber mfl., hvis regnskabsår følger kalenderåret (ApS og A/S)

 

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..