Nu er der åbnet for slutafregning for lønkompensation

OBS: Ny frist for indberetning: Alle virksomheder skal indberette deres dokumentation for kompensationen senest 30. juni 2021. Bemærk, at fristen tidligere var 31. maj.

Selv om fristen er et stykke ude i fremtiden, er det en god ide at være i god tid med sin indberetning. I den vedhæftede artikel kan du læse mere om, hvilke fordele en virksomhed har af at indberette sin dokumentation hurtigt. For nogle virksomheder kan det måske være en udfordring at få taget hul på indberetningen. Til dem har styrelsen en række tilbud med hjælp til at komme i gang, fx vejledningsvideoer og webinarer. I det vedhæftede faktaark får du et overblik over, hvor du kan finde vejledning og viden.

 

Fakta om slutafregning
Kompensationsordningerne er et sikkerhedsnet, der i løbet af meget kort tid blev spændt ud under virksomheder, selvstændige og freelancere i den helt ekstraordinære situation med Covid-19-restriktioner. Slutafregningen sikrer, at virksomhederne modtager den kompensation, de er berettiget til, ud fra de politisk besluttede kriterier.

Med dokumentationen fra virksomhederne foretager Erhvervsstyrelsen en slutafregning, der afgør, om virksomhederne eventuelt skal tilbagebetale penge eller have udbetalt yderligere kompensation.

Læs mere på Virksomhedsguiden: virksomhedsguiden.dk/slutafregning.

Den aktuelle slutafregning
Senest 30. juni 2021 skal virksomheder indberette dokumentation for udbetalt kompensation fra følgende ordninger inden for de angivne perioder:

  • Kompensation for udgifter til faste omkostninger fra 9. marts til 8. juli 2020
  • Kompensation udbetalt til selvstændige og freelancere fra 9. marts til 31. august 2020
  • Lønkompensation udbetalt til virksomheder fra 9. marts frem til d. 29. august 2020.

De berørte virksomheder, selvstændige og freelancere får besked direkte i deres Digital Post om slutafregning. Kompensation udbetalt efter ovenstående perioder slutafregnes på et senere tidspunkt. Det er muligt at få en afdragsordning, hvis virksomheden skal tilbagebetale 10.000 kr. eller mere.

Christoffer Sodemann

Chefkonsulent, Cand.merc.jur

tlf 32630324 Læs mere om Christoffer Sodemann

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..