Nu kan Vækstfonden yde små vækstlån til SMV'erne

Erhvervsministeriet fjerner den nedre lånegrænse på Vækstfondens vækstlån. Det betyder, at fonden nu kan udlåne for mindre end 1 mio. kr., som grænsen tidligere lød på. Introduktionen af små Vækstlån skal særligt komme mindre SMV’er uden for de større byer til gavn.

Danske SMV’er er en afgørende brik i at skabe lokal vækst og arbejdspladser rundt omkring i hele landet. Det gælder særligt i Coronakrisens efterspil, hvor det er helt essentielt at fastholde og skabe nye arbejdspladser, så dansk økonomi fortsat står stærkt.

Nu fjerner Erhvervsministeriet den nedre beløbsgrænse for vækstlånet, og det betyder, at Vækstfonden kan give en håndsrækning til endnu flere virksomheder rundt omkring i Danmark, fortæller adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard:

”Vi vil ud til endnu flere mindre SMV’er i hele landet, og det skal de små vækstlån netop bidrage til. Risikovillig lånefinansiering fra Vækstfonden er ofte den brik, som kan få finansieringsløsningen til at falde på plads i samarbejde med virksomhedens pengeinstitut. Derfor forventer vi også, at de små vækstlån kan bidrage markant til nye investeringer og mere vækst rundt omkring i danske virksomheder.”

Med fjernelsen af beløbsgrænsen forventer Vækstfonden at finansiere mere end 100 virksomheder om året. Arbejdet med at få de sidste detaljer omkring små vækstlån på plads pågår fortsat. Men det er allerede nu muligt at sende en ansøgning via Vækstfondens kundeportal.

Vil du høre mere, kan du tage fat i Vækstfondens kunderådgivere på 35 29 86 00.

Vil du ansøge om vækstlån?

Læs mere og søg om vækstlån her

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..