Selv hvis man midt i en historisk epidemikrise køber og sælger virusmasker og mundbind til blandt andet sundhedspersonale , kan man få et rungende nej i banken.
Det har virksomheden KBT oplevet og derfor mangler virksomheden lige nu 400.000 kr. til at skaffe værnemidler til de udfordrede danske sygehuse.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det danske sundhedssystem er ekstraordinært presset i den største sundhedskrise i nyere tid, men alligevel siger banken nej til den københavnske SMV, der har fundet et større parti af virusmasker og mundbind/operationsmasker til hospitalsbrug i sit leverandørnetværk.
Derfor træder SMVdanmark nu til med SMVerhvervslån, så virksomheden kan få skaffet pengene hurtigst muligt og sikre sig maskerne.