Husk SMV’erne
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har også fået til at opgave at være medspiller på at indfri ambitionerne i klimaloven og støtte op om klimapartnerskaberne. Her ser SMVdanmark gerne, at man har fokus på de SMV-virksomheder, der reelt har behov for det offentlige erhvervsfremmesystem, og ikke kun på de forslag, som klimapartnerskaberne lancerer, da mange af dem kun er realiserbare for store virksomheder.
Det er vigtigt, at SMV’er bliver en del af den grønne omstilling, så vi ikke risikerer at få et A og B hold, hvor kun de virksomheder, der har råd til certificeringer og nyt udstyr kan være med. SMVdanmark ser frem til at se, hvordan man vil sikre, at man når ud til virksomheder, der endnu ikke har været i kontakt med det offentlige erhvervsfremmesystem.
Nye styrkepositioner har også fokus på ’Byggeri og anlæg’
I løbet af 2019 foregik et større arbejde med at beslutte, hvilke styrkepositioner, der skulle være i fokus i den nye strategi. SMVdanmark var med til at sikre byggeriet en plads i det gode selskab, og arbejdede for, at også virksomheder, der endnu ikke er i gang med et innovationsprojekt bliver en del af målgruppen for de nye klynger og styrkepositioner. Andre relevante SMV styrkepositioner bliver fx ’Digitale teknologier’ ’Design, mode og møbler’, ’Avanceret produktion’ og ’Miljøteknologi’.