Adgang til offentlige udbud skal være gratis

Ansøgere og tilbudsgivere skal have fri, vederlagsfri og direkte adgang til de elektroniske kommunikationsplatforme, der er nødvendige for at deltage i et udbud. Det slår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fast.

Oplever du, at det koster penge at downloade nødvendigt udbudsmateriale eller få adgang til en elektronisk udbudsplatform, så er det i strid med udbudsreglerne.

”Det er glædeligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu tydeliggøre, hvordan udbudsreglerne er, når det drejer sig om adgang til udbud via elektroniske kommunikationsmidler. Det er nemlig ikke fair, at SMV’erne skal have unødvendige og ekstra omkostninger for at deltage i et udbud, der i forvejen kræver mange ressourcer af dem,” siger SMVdanmarks jurist Jeppe Rosenmejer.

SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, SMV’er, har tidligere henvendt sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få klarhed over reglerne.

 

Hvad siger udbudsreglerne?

DU SKAL HAVE GRATIS ADGANG TIL:

Når du deltager i et udbud, har du krav på:

  • At få direkte, vederlagsfri og fuld adgang til de elektroniske kommunikationsmidler (fx digitale udbudsplatforme, udbudsdokumenter mm.)

  • At få adgang til mere end én person.

DU KAN BLIVE KRÆVET BETALING FOR:

Når du deltager i et udbud, må du godt blive afkrævet betaling for:

  • Funktioner, der ikke er en forudsætning for at vurdere eller deltage i offentlige udbud.

Kontakt os gerne

Oplever du, at du bliver afkrævet betaling for at få adgang til nødvendigt udbudsmateriale, eller vil du vide mere om udbudsreglerne, så er du velkommen til at kontakte SMVdanmarks jurist Jeppe Rosenmejer på Rosenmejer@SMVdanmark.dk

 

Vil du vide mere?

Se mere på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside her

An error has occured. See log for information.