Et par gode råd

Erhvervshusene er også i disse tider en mulighed for at hente hjælp, ligesom Pension for Selvstændige og vores TRYG forsikringsordning giver mulighed for at hjælpe med bedre likviditet.

Hvis du har brug for en god snak om din virksomhed

Vi har i Danmark et godt erhvervsfremmesystem, som bl.a. består af erhvervshuse, der dækker hele landet.

SMVdanmark har ved en reform af erhvervsfremmesystemet sikret, at erhvervshusene skal være et tilbud til alle SMV’er.

Ane Buch har kontaktet Erhvervsstyrelsens direktør samt KL og bedt dem om, at de lægger deres ressourcer om, så de proaktivt kontakter virksomheder, der er særlig udsat for følgevirkningerne af corona.

Hvis du har brug for en snak med en kompetent og uvildig konsulent om, hvordan du skal tackle de udfordringer, som du står overfor med fx faldende omsætning som følge af corona, så ring til dit lokale erhvervshus.

Hvis det står rigtig dårligt til, og du begynder at tænke på, at det kunne ende med, at du må lukke din virksomhed, så kontakt earlywarning.dk eller på tlf. nr. 70 23 10 10.

Early Warning er et gratis offentligt tilbud til virksomheder i økonomisk krise, som du kan læse mere om her.

Kontakt til dit erhvervshus

Har du brug for en snak med en uvildig vejleder om, hvad du skal gøre så ring til dit lokale erhvervshus:

  • Erhvervshus Hovedstaden (og Bornholm): 30 10 80 80  eller mail info@ehhs.dk

  • Erhvervshus Sjælland: 55 35 30 35 eller mail info@ehsj.dk

  • Erhvervshus Sydjylland: 41 88 66 00 eller mail info@ehsyd.dk 

  • Erhvervshus Nordjylland: 70 21 08 08 eller mail info@ehnj.dk

  • Erhvervshus Fyn: 70 23 55 15 eller mail info@ehfyn.dk

  • Erhvervshus Midtjylland: 70 22 00 76 eller mail info@erhvervshusmidtjylland.dk

 

Er din virksomhed i krise, så kontakt:

Earlywarning.dk eller  tlf. nr. 70 23 10 10.

Er du medlem af Pension for Selvstændige?

SMVdanmarks formand Niels Techen og adm. direktør Ane Buch er medlem af Pension for Selvstændiges bestyrelse, hvor vi sikrer, at vi hele tiden har et godt pensionstilbud til alle ejere af en SMV.

Pension for Selvstændige og Danica Pension har besluttet at række hånden ud til alle de selvstændige, der har deres pensionsordning hos PFS.

Fra dags dato har vi således lavet en løsning, hvor den selvstændige kan lade være med at indbetale på pensionsopsparingen frem til ultimo juni, uden det går ud over forsikringspakken, som fx sikrer dem, hvis de kommer til skade eller blive syge.

De selvstændige skal alene indbetale en lille del til forsikringsdækningerne, men stadig opretholde alle dækninger, der sikrer dem, hvis uheldet er ude. Resten af betalingen tages fra den eksisterende pensionsopsparing, hvilket vil være en hjælp for den selvstændiges likviditet.

Vil du høre mere om PFS, så læs mere på pensionforselvstændige.dk

 

Har du din forsikringsordning hos TRYG?

SMVdanmark har indgået en fordelagtig forsikringsaftale med TRYG.

Det er dog ikke alle medlemmer, der bruger dette tilbud. Nogle af vores brancheforeninger har således en egen aftale med andre forsikringsselskaber, der specielt er målrettet den pågældende branche.

Kontakt din brancheorganisation og hør, om de har et særlig fordelagtigt brancheforsikrings tilbud.

Hvis du imidlertid bruger vores TRYG-aftale, kan vi glæde dig med, at Tryg Erhverv gerne vil hjælpe i forhold til virksomhedskundernes likviditet.

Den enkelte virksomhed kan således nu overgå til månedsbetaling, og derved tillige få tilbagebetalt overskydende forudbetalt præmie. 

Det giver i mange tilfælde penge tilbage på kontoen - her og nu, hvor virksomheden har brug for dem, og samtidig får kunderne fremadrettet en betalingsordning, som generelt passer godt til de løbende indtægter.

Vil du læse mere om TRYGs tilbud nye tilbud så læs her.