Er man ikke virksom, har man i sagens natur ikke en virksomhed
Derfor er det lige nu ekstra vigtigt at holde sig virksom og ikke gå i sort over det granatchok, som Coronaen har ramt os med.
Heldigvis kommer der også gode nyheder fra samfundet, som et langt sykke henad vejen har fulgt SMVdanmarks råd, men nok så meget støtte kan ikke redde forretningen, hvis det ikke følges af handling.
Det gælder ikke kun for den selvstændige selv, men også partnere og medarbejdere. Det handler om at ”hygge om” og holde gejsten oppe hos de andre. Det er ikke sundt at sidde for sig selv og gruble over de mange dårlige nyheder, som vælter ned over os.
Lettere sagt end gjort
Men det er lettere sagt end gjort. Vi er blevet tvunget af omstændighederne til at bevæge os så lidt rundt som muligt og så opdager man, hvilken kæmpe barriere den manglende mobilitet er for ens virksomhed.
Allerede på den uge, der er gået, mangler vi den inspiration og glæde – ”gnisten”- som mødet med andre giver. Derfor er det også meget vigtigt at holde fast ved at "mødes", når der er behov for det. Vi skal holde vores mødeaktivitet intakt, selv om vi nu må sidde hver for sig.
Gode "virtual space meetings" råd
SMVdanmark giver dig her nogle gode råd til, hvordan du kan blive bedre til at bruge nogle af de mange digitale værktøjer, som vi heldigvis har til at mødes uden fare for at smitte hinanden.
Du vil opdage, at ”øvelse gør mester” og at selv Corona krisen ikke er så skidt, at den ikke er godt for noget. Der ligger store produktivitetsgevinster og venter, hvis vi alle bliver bedre til at erstatte nogle vores fysiske møder med virtuelle.