Små og mellemstore virksomheder holder også sommerferielukket

Selvom industriferien for mange er et levn fra fortiden, holder hver tredje SMV ferielukket i løbet af sommeren. Det viser tal fra SMVdanmark.

Har du også nydt det gode vejr og haft et par ugers afslappende sommerferie, så er du langt fra alene.

Lidt over hver tredje af SMVdanmarks medlemsvirksomheder holder sommerferielukket. Det viser en rundspørge til 617 små og mellemstore virksomheder, SMV’er.

Tallene viser, at det især er de helt små virksomheder med op til fem ansatte, der holder lukket i løbet af sommeren. Det er desuden særligt i brancherne industri og service, der er lukket over sommeren.

”Industriferie er måske mindre udbredt i dag, men der er stadig mange virksomheder, der holder lukket nogle uger i juli måned. Forklaringen er nok, at for nogle bliver det for bøvlet at tage vikarer ind. Andre kan bruge lukkeugerne på service, hovedrengøring eller lignende,” siger SMVdanmarks cheføkonom Lars Magnus Christensen.

Mange danskere holder ferie i uge 29 og 30

Ifølge Danmarks Statistik er uge 29 og 30 de mest populære ferieuger. Hele fire ud af ti danskere gik på ferie i netop disse to uger sidste år.

”At mange SMV’er holder ferielukket i løbet juli måned kan også handle om, at det ikke giver mening at holde åbent, mens resten af Danmark går på ferie. Men det afhænger selvfølgelig af branche. For nogle er det jo højsæson netop nu, ” siger Lars Magnus Christensen.

SMV'ernes svar fordeler sig således:

Vil du vide mere om SMVdanmarks analyser?

Se flere analyser her

Læs mere om vores analysepanel her

 

An error has occured. See log for information.