Konference om europæisk e-fakturering i Danmark

Erhvervsstyrelsen afholder konference om den europæiske e-fakturering, som vil blive udrullet i Danmark i løbet af 2019 og 2020. Konferencen finder sted den 10. april 2019 - og du kan stadig nå at tilmelde dig.

Europæisk standard for e-fakturering

I 2019 udruller Danmark den europæiske standard for e-fakturering. Standardiseringen af faktureringen vil gøre det lettere for virksomheder at handle på tværs af EU. For at lette overgangen til den nye standard, for offentlige myndigheder og virksomheder inviterer Erhvervsstyrelsen nu til konference om den europæiske standard for e-fakturering. 

 

Ekspertviden om ny standard

Konferencen hos Erhvervsstyrelsen vil give ny viden og mulighed for at stille spørgsmål om den nye standard. Erhvervsstyrelsen har også inviteret to eksperter fra Europa-Kommissionen, der på konferencen vil fortælle om det europæiske tiltag og giver praktisk viden om mulighederne ved anvendelsen af standarden. 

 

Indsigt i danske planer

Dertil vil Erhvervsstyrelsen fortælle nærmere om de danske planer for den videre digitalisering af den offentlige indkøbsproces, herunder udrulning af e-ordrer og e-kataloger baseret på europæiske standarder. Den øvrige digitalisering vil medføre en væsentlig byrdelettelse for både virksomheder og myndigheder. Danske virksomheder forventes at spare 133 millioner kroner årligt.

Den europæiske standard for e-faktura bliver implementeret hos statslige myndigheder den 18. april 2019. I 2020 vil standarden udrulles hos ikke-statslige myndigheder.

 

Program

  • Velkommen
  • Introduktion til Connecting Europe Facility (CEF)
  • Europæisk vinkel på e-fakturering
  • Juridisk baggrund for e-fakturering
  • Europæisk standard og dens indhold
  • Pause og snacks
  • Danske planer for e-faktura og den øvrige digitalisering af indkøbsprocessen
  • Eksempler på erfaringer med anvendelse af e-fakturering
  • Governance modeller i e-fakturering, eProcurement og eDelivery
  • Finansiering og tilskud til e-fakturering
  • Åben diskussion og spørgsmål

 

Talere

  • Georg Birgisson, Europa-Kommissionen (Engelsk)
  • Christian Rasmussen, Europa-Kommissionen (Engelsk)
  • Nihad Hodzic, Erhvervsstyrelsen (Dansk)

 

Tid og sted

Onsdag 10. april 2019, kl. 10:00-14:00

Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø

 

Tilmelding

Du tilmelder dig konferencen om den europæiske standard for e-fakturering via linket herunder.

Tilmeldingsfristen er onsdag 3. april 2019.

Tilmelding til konference

An error has occured. See log for information.