Tag med kronprinsparret på erhvervsfremstød til Frankrig

Overvejer du eksport til Frankrig? Deltag i større erhvervsdelegation den 7.-8. oktober med kronprinsparret i spidsen.

Frankrig er verdens sjettestørste økonomi og Danmarks ottendestørste eksportmarked. Men eksporten til Frankrig udgør kun en fjerdedel af den samlede danske eksport til Tyskland og halvdelen af eksporten til Norge. Der er altså stadigvæk et stort uopdyrket potentiale for danske virksomheder.

Beskæftiger du dig med sundhed, bæredygtighed og dansk livsstil? Overvejer du at eksportere til Frankrig, så tag med SMVdanmark og den øvrige delegation på erhvervsfremstød til Paris den 7.-8. oktober. Men skynd dig, for det er først til mølle. 

 

Kronsprinsparret står i spidsen

Det danske kronprinspar står i spidsen for delegationen og vil under fremstødet deltage i åbningen af en erhvervskonference, seminarer og besøg til større franske virksomheder og hospitaler. Deres Kongelige Højheder vil også være værter ved en officiel middag med gæster fra danske og franske virksomheder og organisationer.

Gennem deltagelse i delegationen kan du få kontakt til potentielle kunder, pleje eksisterende kunder og få nye indsigter i dine muligheder på det franske marked.

 

Fokus på følgende sektorer

Under besøget vil aktiviteter, seminarer og events være inddelt i følgende tre sektorer:

  • Sundhed

  • Energi og bæredygtige byer

  • Bæredygtig livstil


Tidspunkt

Delegationsrejsen finder sted den 6.- 8 oktober 2019.
Tilmelding hurtigst muligt. 

 

Pris

25.000 kr. for to personer. Prisen inkluderer ikke rejse, forplejning og hotelophold. Der kan tilkøbes yderligere pladser for 2.000 kr. stykket – gallamiddag undtaget. Ekstra pladser til gallamiddagen koster 1.500 kr. stk.

 

Læs mere på erhvervsfremstødets officielle hjemmeside

An error has occured. See log for information.