Ny skattefordel: Spar penge på dine grønne investeringer!

Nu bliver det billigere for virksomheder at investere i grønne løsninger. Fra 1. januar 2025 til 31. december 2026 kan virksomheder øge afskrivningsgrundlaget med 8 procent i investeringer i nye driftsmidler. Det betyder, at virksomheder over tid kan trække 108 procent af deres udgifter til visse grønne investeringer fra i skat.

Den nye ordning, kaldet det grønne investeringsvindue, er en del af en politisk aftale, der skal gøre det lettere for virksomheder at tage del i den grønne omstilling. For SMV'er er det en oplagt mulighed for at investere i ny teknologi og udstyr – samtidig med at de får en økonomisk fordel.

Ifølge Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark, er det en god mulighed for, at SMV’erne kan komme styrke den grønne omstilling.

"Mange SMV’er vil gerne investere grønt, men tøver bl.a. fordi det kan være en stor økonomisk beslutning. Med denne ordning bliver det mere overkommeligt for nogen at tage springet. Vi opfordrer derfor virksomhederne til at undersøge, om de kan få glæde af skattefordelen."

Det kan du få tilskud til

Den nye ordning giver virksomheder mulighed for at trække ekstra fra i skat, når de investerer i nye maskiner, produktionsudstyr og andre driftsmidler, der udelukkende bruges til erhverv.

Der er dog nogle undtagelser. Man kan ikke få den ekstra skattefordel på fossildrevne maskiner, personbiler, skibe eller software.

For SMV'er, der ønsker at investere i mere energieffektive løsninger eller opgradere deres udstyr, er det en oplagt mulighed for at spare penge samtidig med, at de styrker deres konkurrenceevne.

 

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Alexander Søndergaard

Underdirektør – politik & analyse

tlf +45 54 34 57 00 Læs mere om Alexander Søndergaard