Udbud vokser i størrelse
Desværre er det også dokumenteret, at flere og flere offentlige udbud vokser i størrelse - uden at det kan forklares. 75 pct. af alle offentlige udbud er ikke opdelt i fagentrepriser og mindre kontrakter. Dermed bliver den forestående revidering af udbudsloven, som finder sted i løbet af året, så meget desto vigtigere. SMVdanmark kæmper en hård kamp for netop dette i Erhvervsministerens rådgivende 'Forum for udbud'.
For skal den grønne omstilling lykkes, så skal vi have SMV'erne med. Derfor er vores budskab i evalueringsudvalget, hvor SMVdanmark sidder med, at reglerne for at opdele i fagentrepriser og mindre kontrakter, skal skærpes og at der skal mere konsekvens ind, hvis ikke de større udbud kan forklares.
Kommunale udbudsprocedurer skal ensrettes
Endelig er det helt afgørende, at kommunerne forpligtes til at ensrette deres udbudsprocedure, så virksomheder ikke oplever, at hver af de 98 kommuner opfinder den dybe tallerken og fx kræver hver deres mærkningsordning for at dokumentere miljø og klimabevisthed. Det har vi set på affaldsområdet, hvilket vi ikke skal gentage på grønne indkøb.