”Vi bruger kun grøn strøm”

Vil du markedsføre din virksomhed under et sådant slogan? Så kan det være et både effektivt og økonomisk overkommeligt grønt tiltag.

Under valgkampen i 2019 strøg danskernes klimabevidsthed til tops, og stadig flere efterspørger varer og tjenesteydelser med mindst mulig CO2-belastning. At være ’grøn’ er derfor i stigende grad et godt salgsargument.

Et sted at starte kunne være at skifte til ’grøn strøm’.

50 pct. af strømmen er ’grøn’

Vi producerer i Danmark masser af 'grøn' strøm; men er stadig et godt stykke fra at dække hele elforbruget.

'Almindelig' strøm produceres i Danmark som et varierende mix af kul, naturgas, biomasse, sol og vind, og grundet elimport kan der også være både vandkraft og atomkraft i stikkontakterne.

Strøm fra vindmøller og solceller dækkede i 2019 knap 50 pct. af det danske elforbrug, så det vil vare en rum tid, før elforbruget er dækket 100 pct. med disse energiformer, men i takt med den trinvise udbygning af især vindkraft, stiger den grønne andel.

Henrik Lilja ser, at mange SMV'er kan skifte til grøn strøm og opnå en besparelse på elregingen.
Henrik Lilja ser, at mange SMV'er kan skifte til grøn strøm og opnå en besparelse på elregingen.
...der kan sagtens findes eksempler på, at grøn strøm kan være billigere end den ”sorte” strøm, man aftager i dag.

Henrik Lilja

Chefkonsulent i SMVdanmark

Det koster ikke alverden at købe grøn strøm

Indtil da kan det give god mening udelukkende at købe 'grøn' strøm og naturligvis fortælle omverdenen om det. Det behøver ikke koste alverden; men man skal aktivt vælge den grønne strøm til.

Det kan ske på www.elpris.dk, som henvender sig til elforbrugere med et årligt elforbrug på op til 100.000 kWh. Ca. 85 pct. af alle danske virksomheder forbruger under 20.000 kWh el om året. For mange SMV’er kan det således være relativt billigt at skifte til udelukkende grøn strøm og dermed opnå et tilsvarende billigt afsæt for at kunne markedsføre sig som klimavenlig virksomhed.

Meget få SMV’er skifter elselskab

På årsbasis skifter kun ca. 5 pct. af danske SMV’er med forbrug på op til 100.000 kWh el om året leverandør, hvorfor det er så som så med konkurrencen i denne del af elmarkedet.

”Den beherskede konkurrence betyder, at mange SMV’er betaler for høje elpriser,” konstaterer Henrik Lilja, chefkonsulent i SMVdanmark, og uddyber: ”Af samme grund vil et skifte fra et relativt højt prisniveau for 'gammeldags, sort' strøm til alene grøn strøm sagtens kunne ske til en overkommelig meromkostning, fordi grøn strøm typisk er lidt dyrere. Og der kan sagtens findes eksempler på, at grøn strøm kan være billigere end den 'sorte' strøm, man aftager i dag.”

Mulige besparelser - og et plus til markedsføringen

Tabellerne herunder viser elpriser pr. 16. 1. 2020. Ved et forbrug på 20.000 kWh om året, koster den dyreste ’almindelige’ strøm 4.914 kr. mere om året end den billigste ’almindelige’ strøm. Forskellen mellem dyreste og billigste ’grønne’ strøm ved samme årsforbrug er her på 4.000 kr. pr. år. Og den billigste ’grønne’ strøm koster her 1.604 kr. mindre pr. år end den dyreste ’sorte’ strøm.

”De anførte beløb peger jo ikke på, hvad den enkelte virksomhed evt. kan spare; men på spændet i de udbudte kWh-priser. De giver et billede af, at det kan give mening at skifte elleverandør og af, at et skifte til grøn strøm ikke behøver vælte hele budgettet. Så er det jo op til den enkelte at vurdere, om en evt. merpris modsvarer en grøn markedsføringsværdi,” siger Henrik Lilja.

Prissammenligning: Grøn strøm kan dækkes af besparelse

Det store prisspænd i tabellerne herunder viser, at der kan være gevinster at hente ved at skifte elleverandør. De viser også, at et skifte til udelukkende ’grøn’ strøm kan være en økonomisk overkommelig adgangsbillet til at opnå konkurrencefordele i markedet.

OBS! De anførte kWh-priser dækker alene den konkurrenceudsatte del af elprisen - dvs. uden netbetaling, afgifter m.m. - gældende d. 16. 1. 2020. De angivne kWh-priser vil være nogenlunde gældende i hele landet. KWh-prisen inkl. netbetaling - dvs. med monopoldelen - vil derimod variere fra område til område.

 

Almindeligt "sort" elmix
  Billigste/dyreste øre/kWh

Difference billigste/dyreste
Årligt kWh-forbrug 0,196 0.4417
5.000 980 2.209 1.229
10.000 1.960 4.417 2.457
15.000 1.940 6.626 3.686
20.000 3.920 8.834 4.914
30.000 5.880 13.251 7.371
50.000 9.800 22.085 12.285
75.000 14.700 33.128 18.428
10.000 19.600 44.170 24.570

 

Vindmøllestrøm
  Billigste/dyreste øre/kWh

Difference billigste/dyreste
Årligt kWh-forbrug 0,361 0,561
5.000 1.805 2.805 1.000
10.000 3.610 5.610 2.000
15.000 5.415 8.415 3.000
20.000 7.220 11.220 4.000
30.000 10.830 16.830 6.000
50.000 18.050 28.050 10.000
75.000 27.075 42.075 15.000
10.000 36.100 56.100 20.000

 

Difference dyreste sorte/billigste vind i kr./år
 

Difference billigste sorte og grønne strøm i kr./år

Difference dyreste sorte og grønne strøm i kr./år

Difference billigste/dyreste
Årligt kWh-forbrug 0,361 0,561
5.000 1.805 2.805 1.000
10.000 3.610 5.610 2.000
15.000 5.415 8.415 3.000
20.000 7.220 11.220 4.000
30.000 10.830 16.830 6.000
50.000 18.050 28.050 10.000
75.000 27.075 42.075 15.000
10.000 36.100 56.100 20.000

 

Skal du skifte el-leverandør?

På elpris.dk finder du priser og vilkår fra eludbyderne. Umiddelbart kan det virke uoverskueligt at finde rundt i priser og vilkår m.m. på hjemmesiden, men Forsyningstilsynet, som står bag sitet, har bestræbt sig på at informere sitets brugere om, hvordan tingene er skruet sammen. Det kan du læse mere om på www.elpris.dk

 

Læs mere om Klima og bæredygtighed