Vi har alt for længe set en tendens, hvor uddannelsesinstitutioner som Roskilde Universitetscenter har et optag af studerende, der slet ikke står mål med arbejdsmarkedets efterspørgsel. Når en uddannelsesinstitution som RUC tilbyder flere uddannelser, hvor flere end hver femte dimittend hvert år bliver uddannet til arbejdsløshed, så er der noget galt.
Når vi ser på arbejdsmarkedet, er det tydeligt, at visse sektorer skriger efter kvalificeret arbejdskraft, mens andre sektorer oplever en overskudsproduktion af akademikere. Vi må erkende, at denne skævhed ikke kun skaber frustration blandt de arbejdsløse akademikere, men også udgør en udfordring for vores økonomi og samfundsudvikling.
Det er på tide at se nærmere på, hvorfor så mange humanister fra visse institutioner ender i en situation, hvor de står uden jobmuligheder efter endt uddannelse. Er der mangel på relevante kompetencer? Er der et misforhold mellem udbuddet af kandidater og de faktiske jobmuligheder på arbejdsmarkedet? Disse spørgsmål kræver vores opmærksomhed og handling.
Derfor er jeg også bekymret for, om regeringen vælger den nemme løsning og skærer alle universiteter over én kam. Hvis ITU, DTU og CBS bliver bedt om at skære i lige så høj grad som RUC, så kommer vi til at mangle mange dygtige specialister på områder, som erhvervslivet allerede mangler i dag.
Jeg vil rose regeringen for et modigt og nødvendigt tiltag, men jeg vil også opfordre dem til en klog løsning, hvor der bliver skåret i uddannelser som Performance design, Kultur- og sprogmødestudier samt Filosofi og videnskabsteori, hvor markedet tydeligvis er mættet.
Uddannelse er vejen frem i Danmark, men som samfund har vi et ansvar for at hjælpe unge med at vælge den rigtige vej.
