Boligjobordningen hjælper på både den sorte og grønne økonomi

Det er et tilbagevendende debatemne, når finanslovsforhandlingerne buldrer derudad: Er Boligjobordningen overhovedet det værd? Rammer den ikke skævt? Kan man overhovedet påvise nogen positiv effekt?

Vores svar er ja, nej og ja.

Danskerne har taget boligjobordningen til sig. I 2018 var det i runde tal op mod en halv mio., som benyttede sig af ordningen. Den anvendes i alle dele af landet, og på tværs af befolkning med både lav og høj indkomst. Det viser tal fra Skat. Nogle nyder godt af servicefradraget, hvor hjælp til rengøring eller børnepasning kan skabe lidt luft i den travle hverdag for børnefamilierne. Andre benytter ordningen til at få energirenoveret boligen eller til at få lagt bredbånd ind.

Når befolkningen gør brug af boligjobordningen, bliver ydelserne købt hos virksomheder, som kan udstede en faktura. Det betyder, at der bliver skabt omsætning i virksomheder med ordnede forhold og CVR-nummer.

Med andre ord er man med til at sikre arbejde til virksomheder, som med en vis sandsynlighed også er med til at tage lærlinge og sikre fremtidens arbejdskraft. Dermed understøtter ordningen virksomheder, der opfører sig ordentligt og tager ansvar for uddannelsen af fremtidens faglærte arbejdskraft.

Sort arbejde bliver hvidt

Omfanget af sort arbejde er årligt på et større milliardbeløb – og det er ifølge Rockwoll Fonden stigende. Det er altså mange penge, vores samfund går glip af.

At det sorte arbejde er stigende, kan skyldes flere ting. Dels konjunkturerne og de mange bolighandler, der fører renoveringer med sig, men også at Boligjobordningen er blevet snævret ind, så det er færre typer af opgaver, man kan bruge fradraget til.

Ikke desto mindre er Boligjobordningen i sin natur med til at sikre, at sort arbejde bliver hvidt – og at arbejdet bliver udført ordentligt. Virksomhederne oplever da også, at sort arbejde i mindre grad efterspørges, hvilket er godt for en fair og sund konkurrence.

En grønnere boligmasse

Meget vigtigt for den nuværende regerings dagsorden er, at boligjobordningen sikrer, at den danske boligmasse gradvist bliver energirenoveret. Tre fjerdedele af boligjobordningen anvendes på grønne håndværksydelser og energirenovering, og det sætter skub i den grønne omstilling, hvor danskernes boliger kan være med til at yde et væsentlig bidrag til at nå målene om 70 pct. reduktion i udledningen af Co2.

Mere tid til familien

Servicedelen i boligjobordningen, hvor husstande kan få et fradrag til rengøring og børnepasning betyder, at den enkelte kan prioritere mere tid sammen med familien eller lægge et par ekstra timer på arbejdspladsen. Det har altså positive effekter i forhold til samværet i familierne, men i høj grad også i forhold til at stimulere arbejdsudbuddet.

Økonomiske incitamenter virker

Vi ved, at økonomiske incitamenter virker. Og samlet set mener vi, at boligjobordningen rummer mange gode egenskaber, som gør den værdig til fortsat at eksistere.

Men med det stadigt store omfang af sort arbejde, ser vi gerne, at vi tager skridtet videre og udvider ordningen, så flere slags opgaver kan udføres. Det er fint, at vi vil opnå energirenovering af bygningsmassen og derfor har skåret ordningen til, men vil vi konvertere mere sort arbejde til hvidt, så skal vi udvide ordningen og gøre det muligt at få fradrag for andre ydelser, som udføres sort. Erfaringerne fra Sverige viser, at bedre fradragsmuligheder reducerer det sorte arbejde yderligere. Det må være vejen at gå. For Boligjobordningen er det bedste værn mod sort arbejde, vi har.

Indlægget blev bragt på Finans.dk den 11. november 2019