'Ekstraskat' på syge medarbejdere vil give bagslag

Det vil hverken give bedre arbejdsmiljø eller en indtægt for staten, hvis regeringen får sit forslag om at forlænge den arbejdsgiverbetalte sygeperiode fra 30 til 40 dage vedtaget. Det viser en undersøgelse, som SMVdanmark har foretaget. Tværtimod vil det føre til at flere kommer til at stå udenfor arbejdsmarkedet.

I disse dage forhandler regeringen og dens støttepartier om det kommende års finanslov. Et af spørgsmålene, der diskuteres, er, regeringens forslag om, at arbejdsgivere fremover først kan få sygedagpengerefusion efter 40 dage mod 30 dage i dag.

Arbejdsgiverne skal altså betale yderligere 10 dage for langtidssygemeldte medarbejderes sygdom, Regeringens forventning er, at forslaget vil presse både private og offentlige arbejdsgiverne til at skabe et bedre arbejdsmiljø – og give et provenu på 215 mio. kr. i 2020 og 460 mio. kr. i årene 2021 til 2023. 

 

Virksomhederne vil ændre adfærd

I dag tager SMV’erne et stort socialt ansvar lokalt og ansætter i samarbejde med kommunerne ofte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. I beregningerne fra Finansministeriet er der ikke taget højde for, at virksomhederne vil ændre adfærd, hvis forslaget gennemføres.

Imidlertid viser en undersøgelse blandt 1500 medlemmer af SMVdanmark, at virksomhederne vil afholde sig fra at ansætte medarbejdere, der er i risiko for at have et højt antal sygedage. Dermed vil forslaget gå udover en gruppe borgere, der i forvejen kæmper for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt:

”72 pct. af virksomhederne svarer i vores undersøgelse, at de vil afholde sig fra at ansætte medarbejdere, der har risiko for at få eller har helbredsproblemer, hvis regeringen gennemfører deres forslag. Det betyder, at gruppen af borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, vil få sværere ved at komme i job,” siger Jakob Brandt, der udmærket forstår virksomhederne.

”Det er jo klart, at hvis virksomheder, der synes, at de tager socialt ansvar og bidrager til at afhjælpe lokale problemstillinger, får en ekstraregning for at gøre det, så vil de vende sig mod det. De skal jo kunne retfærdiggøre det både overfor deres bundlinje og deres øvrige medarbejdere, der jo ofte kommer til at tage en ekstra tjans for at dække den manglende kollega ind,” siger han.

 

Regeringens provenu forsvinder

Samtidig viser SMVdanmarks undersøgelse, at regeringens forventede provenu hurtigt kan forsvinde.

Ifølge undersøgelsen har 339 af de 1500 virksomheder i løbet af det sidste år ansat en medarbejder, de ikke ville have ansat, hvis de skulle betale de første 40 sygedage selv. Det svarer til, at 605 medarbejdere ikke ville være kommet i job og dermed alt andet lige forblevet på offentlig forsørgelse.

Hvis Finansministeriet i 2017 har ret i, at de offentlige finanser vinder 295.000 kr. hver gang en på offentlig forsørgelse flyttes til job, så sætter man lige over 178 mio. kr. til, alene blandt de 1.500 virksomheder, der har deltaget i SMVdanmarks undersøgelse.

”Når hele arbejdsmarkedet inklusive de offentlige arbejdsgivere, der er tiltænkt at skulle dække halvdelen, er provenuet på 215 mio. kr. indregnes, så er det vist indiskutabelt en underskudsforretning for de offentlige finanser,” konstaterer Jakob Brandt.

 

Tvivl om arbejdsmiljøeffekten

Regeringens argument for at hæve den arbejdsgiverbetalte sygeperiode fra 30 til 40 dage er, at det skal give arbejdsgiverne incitament til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

”Det har vi forsøgt at grave lidt i, men vi har ikke kunne finde noget, der dokumenterer denne påstand. Regeringen baserer dermed forslaget på en formodning. Vi kan i hvert fald konstatere, at da man i 2012 sidst hævede den arbejdsgiverbetalte sygeperiode med 10 dage, skete der ikke et fald i langtidssygefraværet. Der kom faktisk flere sygemeldinger,” siger Jakob Brandt og refererer til NFA’s fraværsrapport 2017, der viser, at langtidssygefraværet steg fra 2003 og nåede et maksimum i 2006-2007. Herefter faldt sygefraværet igen frem til ca. 2012-2013, hvor der frem til 2015 har været en mindre stigning.

Pointer fra SMVdanmarks analyse:

  • 72% af 1495 virksomheder vil undlade at ansætte medarbejdere, der har risiko for at få eller har helbredsproblemer.

  • 55% af 1495 virksomheder vil være modvillige til at hjælpe Jobcentret med at tage svage ledige ind i virksomheden.

  • 23% af 1500 virksomheder svarer, at de inden for de sidste 12 måneder har ansæt en medarbejder, de ikke ville have ansat, hvis de skulle betale de første 40 sygedage selv. Det svarer til 605 medarbejdere.

  • 1042 virksomheder har oplevet langtidssygemeldinger. De svarer, at 52 pct. på at sygemeldingerne skyldes private årsager. 26 pct. svarer kombination af arbejdsrelaterede og private årsager, mens kun 5 pct. svarer, at det skyldes arbejdsmiljø, stress og andre arbejdsrelaterede mentale udfordringer.

Udviklingen i arbejdsgiverbetalte sygedage siden 2005:

2005: 14 dage

2006: 15 dage - en stigning på 7 pct.

2008: 21 dage - en stigning på 50 pct.

2012: 30 pct. - en stigning på 114 pct.

2020: 40 dage - en stigning på 186 pct.

For yderligere information:

Vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt: brandt@SMVdanmark | T: +45 24 25 27 27 
Kommunikationschef Jon Arskog: arskog@SMVdanmark | T: +45 61 96 39 99

An error has occured. See log for information.