EPX rummer historisk potentiale: 60 forslag skal sikre at det bliver forløst

1. At indføre obligatoriske brobygningsdage i 9. klasse hvor eleverne besøger epx

2. At indføre et tre-måneders fælles grundforløb, der indeholder elementer fra alle faglinjer og har fokus på afklaring. Forløbet skal give eleverne mulighed for at afprøve forskellige retninger, besøge virksomheder og undersøge fag og muligheder i praksis.

3. At elever i grundforløbet sikres retten til fleksibelt skifte mellem epx, stx og hhx uden at miste tid eller opleve negative konsekvenser ved et ændret valg.

4. At hver faglinje tilrettelægges med bred faglighed og fleksibilitet, så eleverne kan afprøve flere retninger, inden de træffer et endeligt og velovervejet valg.

5. At der fastsættes en national forpligtelse til geografisk dækning af alle tre faglinjer. De største institutioner bør forpligtes til at udbyde hele spektret af epx-faglinjer, mens mindre institutioner med fordel kan understøttes gennem samarbejde og fælles forløb.

6. At faglinjen ”Håndværk og teknik” sikres økonomisk gennem et differentieret taxameter, så de ofte dyre værkstedsfag får nødvendig støtte og ikke nedprioriteres i udbuddet.

7. At det valgfrie tredje år ”overbygningen” tilrettelægges, så eleverne kan tage adgangsgivende fag til videregående uddannelser uden at miste epx’ praksisnære identitet, særlige fællesskab og læringsmiljø.

8. At hver faglinje har et fast sæt obligatoriske faglinjefag, der dækker centrale erhvervskompetencer og sikrer en praksisnær og tidssvarende faglighed.

9. At faglinjen Håndværk og teknik som minimum indeholder fagene materialelære, design, byggeteknik, klima samt motorlære og elektronik, da de dækker både klassisk håndværk og ny teknologi.

10. At øvrige faglinjefag udvikles med udgangspunkt i branchernes behov.

11. At teknologiforståelse og kunstig intelligens integreres i de fleste fag som en naturlig del af undervisningen, så eleverne lærer at bruge digitale værktøjer og AI som en del af deres faglighed og fremtidige arbejdsliv.

12. At alle faglinjer indeholder undervisning i ergonomi, arbejdsmiljø og sikkerhed som obligatoriske elementer, så eleverne opbygger sunde arbejdsvaner og lærer at tage ansvar for egen og andres sikkerhed i praksis.

13. At de almene fag på epx udvikles i en erhvervsrettet og praksisnær retning, så de understøtter elevernes faglinjer og virkelighedsnære læring.

14. At de almene fag kan tages på flere niveauer (C–B–A) med mulighed for suppleringsfag undervejs eller på det tredje år, så eleverne kan udvikle sig i eget tempo og opnå adgang til videregående uddannelser.

15. At vurderingskriterierne i de almene fag matcher epx’ praksisfaglige profil – og resultaterne formelt anerkendes på linje med gymnasiale niveauer, så eleverne får samme adgang til videre uddannelse.

16. At eleverne på andet år kan hæve niveauet i de almene fag uden at skifte stamklasse eller vælge praksisnære valgfag med fordybelse i håndværk og faglige specialer.

17. At temaerne bæredygtighed, kunstig intelligens og innovation indgår som gennemgående perspektiver i både almene fag og faglinjefag målrettet mod arbejdsmarkedet.

18. At valgfag udbydes ud fra et nationalt katalog med lokal tilpasning, men ikke som en udtømmende liste – kataloget bør løbende kunne udvides med nye fag i takt med arbejdsmarkedets behov.

19. At valgfagene organiseres tværgående på tværs af faglinjer og klasser for at skabe fagligt fællesskab, udsyn og volumen nok til at danne hold.

20. At valgfag og suppleringsfag samlet bruges til at sikre fleksibilitet og rummelighed i epx, så uddannelsen kan rumme elever med forskellige niveauer, styrker og læringsforudsætninger. 

21. At projekt- og praksisprøver bliver hovedreglen på epx, inspireret af erfaringerne fra htx og andre erhvervsrettede uddannelser, så eleverne vurderes ud fra deres evne til at løse virkelige opgaver, skabe resultater og samarbejde i praksis.

22. At bedømmelseskriterierne fokuserer på elevernes evne til at anvende og formidle viden i praksis, ikke blot på teoretisk kunnen.

23. At prøveformerne på epx afspejler undervisningens praksisnære form og udvikles som en integreret del af læringen – ikke som et tillæg til den.

24. At de almene fag på epx som dansk og matematik giver samme adgang og vurderes på samme faglige niveau som på de øvrige gymnasiale uddannelser, selvom tilgangen er praksisnær.

25. At praktiske prøver så vidt muligt suppleres med prøver i almene fag, hvor eleverne dokumenterer og formidler teori og boglige kompetencer fra samme projekt, hvilket styrker sammenhængen mellem teori og praksis.

26. At digitale og teknologiske værktøjer (herunder AI) tænkes ind i prøveformerne, så eleverne møder den virkelighed, de skal arbejde i.

27. At faglærere og gæstelærere fra erhvervslivet indgår i bedømmelsen, så eleverne får autentisk og motiverende feedback, der afspejler krav og standarder fra virkeligheden.

28. At hver epx-skole har en fast praktikpladskoordinator med erfaring i at matche elever og virksomheder

29. At alle elever som led i uddannelsen deltager i praktikforløb og andre forløb, der bringer dem tæt på virkeligheden – fx gennem virksomhedspraktik, projektforløb eller samarbejde med lokale aktører.

30. At praktikken organiseres i to trin: a. Først skolebaseret projektpraktik, hvor virksomheden stiller en opgave og kan indgå i feedback-delen b. Derefter erhvervspraktik i samme virksomhed med en varighed på minimum én uge

31. At praktikperioder også kan anvendes på skolen til faglig fordybelse og opkvalificering, fx til at få relevante certifikater forudsat eleven valgt en branche

32. At praktikken kobles til undervisning i arbejdspladskultur, ansvar og arbejdsmiljø gennem de almene fag

33. At elever med særlige behov kan tilbydes en fleksibel praktikstart, fx med kortere forløb eller få dage om ugen, hvis skolens koordinering tillader det

34. At epx skaber sin egen ungdomskultur, der kombinerer det bedste fra eud, htx og stx, og dermed tilbyder et nyt unikt, meningsfuldt fællesskab, som tiltrækker unge med forskellig baggrund og interesser.

35. At ungdomsmiljøet indtænkes fra starten som en bærende del af epx’s design og organisering, både fysisk og socialt.

36. At erhvervsdannelse bliver det bærende princip for epx – så eleverne ikke blot uddannes, men dannes gennem virkelige opgaver, ansvar og sociale praksisfællesskaber, hvor faglighed og ånd går hånd i hånd.

37. At der etableres fælles hovedbygninger og kantiner, hvor elever fra forskellige retninger mødes i hverdagen, og ikke isoleres i faglige siloer.

38. At skolerne forpligtes til at understøtte sociale aktiviteter, fælles udvalg og åbne værksteder, som skaber relationer og liv uden for undervisningen.

39. At der investeres i skolehjem og fritidstilbud, som gør det muligt for unge fra hele landet at vælge epx, uanset hvor de bor.

40. At det sociale tilbud på epx omfatter en bred vifte af aktiviteter, herunder kulturelle udflugter, der skaber varierede og inkluderende sociale miljøer ud over fredagsbaren, så flere unge føler sig velkomne.

41. At epx udvikles som et ungdomsmiljø, der forener faglig fordybelse og sociale fællesskaber – hvor læring, håndværk og det at have det sjovt går hånd i hånd. 

42. At hver faglinje som minimum bør være udbudt ét sted i hver kommune

43. At epx udbydes i hele landet, så alle unge har adgang til en praksisfaglig ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl.

44. At strukturen på epx tilrettelægges med fokus på både lokal tilgængelighed og faglig bæredygtighed, så ressourcerne bruges optimalt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

45. At der investeres i fælles faciliteter og skolehjem i landdistrikter, så også mindre lokalsamfund får glæde af uddannelsen.

46. At det gøres enklere og mere økonomisk attraktivt for institutioner at blive godkendt til og etablere skolehjem, så flere kan tilbyde boligmuligheder for elever, der bor langt fra uddannelsen.

47. At elever på epx får mulighed for at bo på skolehjem, hvis de ikke kan starte på en af de landsdækkende linjer inden for rimelig transporttid (fx 45 minutter).

48. At børne- og undervisningsministeren indgår partnerskaber med de største fonde for at understøtte opbygningen af attraktive ungdomsmiljøer og moderne skolehjem i hele landet.

49. At underviserkravene i epx vægter praktisk erhvervserfaring lige så højt som pædagogiske kvalifikationer.

50. At epx-skolerne sammensætter tværfaglige lærergrupper med både faglærere, bogligt stærke undervisere og lærere med pædagogisk og dannelsesmæssig erfaring.

51. At der etableres fælles lærerværelse på epx-institutionerne og fysiske rammer, der fremmer samarbejde og fælles kultur på tværs af fag. Det er afgørende, at integrationen af lærerne indtænkes fra starten af. 8

52. At efteruddannelse gøres obligatorisk og målrettes den enkelte lærers profil, så faglærere styrkes i pædagogik, akademiske lærere i anvendelsesorienteret undervisning og alle i praksisnær didaktik.

53. At der indarbejdes et systematisk samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler, så underviserne løbende holder deres praksisforståelse ved lige.

54. At der etableres talentforløb i fx iværksætteri, teknologi, design eller innovation, så elever med særlige evner og ambitioner kan udfordres og udvikles.

55. At SPS og mentorstøtte indarbejdes som en integreret del af epx’s struktur, med mulighed for både pædagogisk, praktisk og social støtte.

56. At epx -elever har adgang til nationale aktiviteter og fællesskaber som Skills, ATU, debatarrangementer og innovationsforløb.

57. At praktikforløbene tilrettelægges med den fleksibilitet, der er nødvendig for elever med diagnoser eller særlige behov, inspireret af eud-fleks.

58. At der med inspiration fra eud-fleks udvikles en særlig epx-fleks, som giver skolerne mulighed for at tilbyde fleksible forløb tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og behov.

59. At skolerne får mulighed for at udvikle og finansiere kortere ophold i udlandet, hvor elever fx kan følge virksomheder, besøge erhvervsskoler og hente inspiration til faglig og personlig udvikling 

60. At vi alle – politikere, skoler, virksomheder og samfund – tør tænke nyt, handle modigt og omsætte visioner til virkelighed, så epx bliver startskuddet på en ny tid i dansk uddannelse, hvor unge lærer med hænderne, hjertet og hovedet.