Forslag fra ekspertgruppe er at give op kort før målstregen

Regeringens ekspertgruppe har her til aften afleveret sit bud på udfasning af hjælpepakker. Mens der med tiden vil være behov for udfasning, så giver timingen få måneder før fuld vaccination ikke megen mening, mener SMVdanmark.

Regeringens ekspertgruppe har netop afleveret sit bud på, hvordan hjælpepakkerne kan afvikles. De foreslår blandt andet, at de nuværende hjælpepakker afvikles 30. juni.  Andre og mere restriktive ordninger træder i stedet. 

”Grundlæggende er jeg bange for, at udfasningen går for stærkt. Ekspertgruppen opstiller nogle scenarier, der forudsætter, at situationen bliver normal fra 1. juli. Men vi risikerer, at vi smider hele den lange indsats siden krisens start på gulvet, og at virksomhederne knækker tæt på målstregen, hvis vi ikke støtter dem frem til, at efterspørgslen vender tilbage til en normaltilstand,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, og fortsætter: 

”Jeg er enig med ekspertgruppen i, at der ikke skal gives støtte til virksomhederne i al evighed, men timingen på udfasningen undrer mig. Mens det er positivt, at ekspertgruppen har døren på klem, når det gælder støtte til de hårdest ramte virksomheder, som fx sæsonvirksomhederne, så skal vi passe på med at tro, at vi er tilbage i en normaltilstand allerede i juli.” 

Han er også bekymret over, at man skal have overskud for at få støtte. 

“Vi skal passe på, at adgangen ikke bliver alt for bureaukratisk. Det må eksempelvis ikke være sådan, at sunde og raske virksomheder, der havde underskud i 2019, er afskåret for støtte. Mens jeg er enig i grundpræmissen om, at støtte skal målrettes normalt sunde virksomheder, må vi ikke ende i en situation, hvor vi udelukker støtte til halvtreds sunde virksomheder, for at undgå at hjælpe én usund.  
 
Han opfordrer til, at politikerne inddrager erhvervslivets organisationer i den videre, konkrete udformning. 

“Vi har tidligere set, at når skrivebords-økonomernes planer rammer virkeligheden, så opstår der tusind situationer, hvor virksomheder falder igennem de sikkerhedsnet, som politikerne forsøger at rulle ud. Jeg vil gerne opfordre til, at ekspertgruppens anbefalinger testes af på forhånd, så alle kan få behørig kompensation,” siger Jakob Brandt.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Måske vil dette indhold også interessere dig?

Slutafregning af kompensation

Slutafregning af kompensation

Vigtig dato: 31. MAJ 2021 bliver fristen for indsendelse af dokumentation til brug for slutaf..

Konfiskering af 3. mands bil: Politiet SKAL tage din bil, hvis andre kører råddent i den!

Konfiskering af 3. mands bil: Politiet SKAL tage din bil, hvis andre kører råddent i den!

Hvis føreren af din bil kører vanvittigt, skal politiet nu konfiskere den! Men hvord..