- I Asbjørn Lindsø får vi en profil, som både har arbejdet med presse, kommunikation og politisk interessevaretagelse på højt niveau flere steder, og som kender politik indefra fra sin tid på Christiansborg. Han har tilmed stor forståelse til SMV-segmentet og for arbejdet i erhvervsorganisationer fra sin tid i Plastindustrien, så vi synes matchet her er helt perfekt, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør for SMVdanmark.
Asbjørn Lindsø siger om skiftet:
- De små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Jeg har enorm respekt for den virkelyst og innovation, som findes her. Derfor ligger der for mig også en virkelig vigtig opgave i at sikre, at SMV’erne får sat sig igennem i den offentlige debat. Den opgave, synes jeg SMVdanmark har løst på bedste vis, og jeg glæder mig til at komme i gang med at finde veje til at gøre det endnu bedre.