Skattereformen gør det mere attraktivt at arbejde for alle, men især for de store grupper tæt på eller over folkepensionsalderen. Det er helt rigtigt set og meget glædeligt, mener SMVdanmark, der også roser indsatsen over for de unge uden job eller uddannelse. Dog er top-topskatten stadig det sorte får i skattereforms-familien.
Et flertal i Folketinget har netop offentliggjort en skattereform, der bl.a. indeholder større beskæftigelsesfradrag for alle, et ekstra fradrag for seniorer i job, højere seniorpræmie hvis man udskyder sin folkepension, højere grænse for hvornår man skal betale topskat og en jobpræmie til unge uden uddannelse eller job.
”Skattereformen bygger på den fremragende grundtanke, at vi skal have flere danskere til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, og at de skal belønnes ordentligt for det. Det bakker vi fuldt og helt op om, og derfor skal reformen roses,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
”Den lavere skatteregning, især til seniorerne der ellers ville trække sig helt eller delvist tilbage, er en meget konkret økonomisk gulerod, og den vil få flere til at give en ekstra hånd. Både ved at fortsætte med at arbejde på fuld tid men også ved fx at tage overarbejde eller ved at gå fra nedsat tid til fuld tid. Dermed får vi flere medarbejdere, ikke kun til de private virksomheder, som har stærkt brug for alle de nye kollegaer, de kan skaffe, men også til sygehusene og på plejehjemmene. Det bør alle kunne se det gode i,” siger han.
Men netop fordi skattereformen bygger på, at lavere skat får flere til at gøre en ekstra indsats, så er top-topskatten endnu mere uforståelig, mener Jakob Brandt.
”Det er en unødvendig ekstraskat, der har karakter af symbolpolitik. Der er ingen grund til at straffe mennesker, der har succes, og som dermed skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. På sigt vil det hæmme vores mulighed for at udvikle dansk erhvervsliv, og de gode hoveder vil i højere grad finde job i andre lande,” siger han.
Skattereformens største nyskabelse ligger i aftalen om jobbonus til unge mellem 25 og 29 år uden uddannelse eller beskæftigelse. De vil få en kontant bonus, hvis de kommer i job. Jakob Brandt glæder sig over, at politikerne gør noget aktivt for at hjælpe denne gruppe ud i beskæftigelse.
”Det drejer sig faktisk om 30.000 unge mellem 25 og 29 år, der ulykkeligvis hverken har job eller uddannelse. Det er nærmest et svigt. Så det er positivt, at de får noget politisk bevågenhed. Jeg mener bare ikke, den indsats kan stå alene. Vi skal gøre endnu mere for at forhindre, at færre puster de 25 lys ud på fødselsdagslagkagen uden at være i uddannelse eller i job. Vi får massiv mangel på faglærte i fremtiden, så en intensiveret indsats allerede fra folkeskolen, for at få de helt unge ind på en erhvervsuddannelse, vil være helt oplagt,” siger han.
