Skuffende at politikerne ikke vil genindføre erhvervsdrivendes ret til erstatning ved epidemier

Et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået en aftale om kompensation ved fremtidige epidemier. Et positivt skridt, men desværre ikke nok til at fjerne usikkerheden for erhvervslivet, lyder det fra SMVdanmark.

I 2020 fjernede politikerne virksomhedernes ret til erstatning ved forebyggende indgreb i forbindelse med epidemier og samtidig blev muligheden for at anke afgørelser om erstatning til en domstol fjernet. Siden da har flere erhvervsorganisationer, heriblandt SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, presset på for, at politikerne skal genindføre retten til erstatning.  

På den baggrund har regeringen og samtlige partier i Folketinget i dag indgået en “Aftale om kompensation ved fremtidige pandemier”.  

SMVdanmark er skuffet over, at virksomhedernes ret til erstatning ikke bliver skrevet ind i loven igen:  

“Jeg er skuffet over, at virksomhedernes ret til erstatning ikke bliver skrevet ind i loven igen, men at vi må nøjes med en politisk aftale mellem partierne. Der er en grund til, at vi i Danmark vedtager ting i love og ikke i politiske aftaler. Love kan vi som borgere og virksomheder stole på og rette os efter, mens flertallet for en politisk aftale kan forsvinde frem mod næste pandemi. Vi har jo alle sammen set, hvor meget der kan ske i dansk politik på få år” siger adm. direktør i SMVdanmark Jakob Brandt og fortsætter:  

“Jeg vil allerhelst kunne sige til mine medlemmer, at de kan have totalt ro i maven. Det kan jeg ikke, før vi får det her skrevet ind i loven, så det vil jeg fortsat blive ved med at opfordre Folketinget til at gøre” siger Jakob Brandt. Aftalen er dog langt fra uden værdi for erhvervslivet.  

“I SMVdanmark har vi længe presset på for en udmelding, og selvom jeg havde håbet på noget mere håndfast, så har vi trods alt et skriftligt løfte fra samtlige af Folketingets partier om, at virksomhederne skal kompenseres, hvis der bliver lavet statslige indgreb, der koster dem omsætning” siger Jakob Brandt og henviser til, at mange virksomheder under corona-epidemien blev hårdt ramt af statslige indgreb i form af blandt andet forbud mod større arrangementer, eksempelvis julefrokoster og koncerter, nedlukning af restauranter, frisører og fitnesscentre samt krav om få kunder i butikken, afstand mv. 

SMVdanmarks adm. direktør savner dog stadig, at myndigheder og politikere for alvor lærer af corona-krisen og gennemfører en egentlig evaluering af, hvad der gik godt, og hvad der kunne have gået bedre. 

“Mange tiltag under corona blev opfundet i huj og hast, og derfor blev det unødvendigt besværligt, hvor nogle virksomheder har oplevet, at de har skulle bruge mere på dokumentation end de har fået i kompensation, og vi skulle lægge arm med myndighederne for at sikre, at vores medlemmer rent faktisk blev dækket af ordningerne. Samtidig har vi set, at man i nogle lande har haft ordninger, der i højere grad har holdt hånden under erhvervslivet. Det havde jeg gerne set, at man havde evalueret ordentligt på” siger Jakob Brandt   

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Kasper Munk Rasmussen

Branche- og uddannelseschef

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..