SMVdanmark afholder Christiansborgmøde med fokus på bureaukrati

Den 23. oktober afholder SMVdanmark vores årlige Christiansborgmøde. Her samler vi toppolitikere og repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder til debat om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for rygraden i dansk erhvervsliv: Vores mange tusinde små og mellemstore virksomheder – alle jer som vi repræsenterer i SMVdanmark.

Historisk høj mængde bureaukrati 

I år er temaet bureaukrati. For mængden af bureaukrati for de små og mellemstore virksomheder er historisk højt. En analyse blandt vores medlemmer viser, at bureaukratiet koster dem over 14 mia. kr. årligt. SMV’erne bruger mere end 49 millioner timer på bureaukrati om året. Det svarer til flere end 25.300 fuldtidsstillinger. Vi ved også, at det er de helt små virksomheder, som betaler den højeste pris for bureaukratiet.  

Der er fra flere politiske sider heldigvis et ønske om at løse de udfordringer, bureaukratiet skaber. Med Christiansborgmødet ønsker vi at diskutere de konkrete løsninger – og få sat tempo på den politiske kamp mod bureaukratiet og for bedre vilkår for drive og udvikle sin virksomhed i Danmark.

Arrangementet foregår i Fællessalen på Christiansborg.

Følgende politikere deltager til Christiansborgmødet:

  • Troels Lund Poulsen, forsvarsminister og vicestatsminister, Venstre
  • Christina Egelund, Uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne
  • Inger Støjberg, formand, Danmarksdemokraterne
  • Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance
  • Mona Juul, formand, Det Konservative Folkeparti
  • Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre
  • Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti
  • Hans Andersen, finansordfører, Venstre

Hvilke medlemsvirksomheder kan deltage?

Som medlemsvirksomhed bliver du inviteret til Christiansborgmøde, hvis du fx sidder i bestyrelsen i en medlemsorganisation, deltager i vores udvalgsarbejde eller lignende. Ønsker du at høre mere om din mulighed for at deltage og vores arbejde generelt, så kontakt Stina Sandstød: sandstoed@smvdanmark.dk.

Pressedeltagelse

Er du journalist og ønsker at deltage på dagen, så kontakt kommunikations- og pressechef Asbjørn Lindsø: 2153 4364 / lindsoe@smvdanmark.dk.

Programmet for dagen ser således ud:

Kl. 12.00: Let frokost med sandwich

Kl. 13.00: Velkommen!
Formand i SMVdanmark Niels Techen

Kl. 13.05: SMVdanmarks politiske prioriteter 
Jakob Brandt, adm. direktør, SMVdanmark

Kl. 13.35: År 1 med den parlamentariske arbejdsgruppe for reduktion af administrative byrder
Oplæg ved fmd. for udvalget Hans Andersen (finansordfører, Venstre)

Kl. 13.50: Status i dansk politik - og regeringens bud på at komme bureaukratiet til livs
Dialog mellem Troels Lund Poulsen (formand og forsvarsminister, Venstre) og Jesper Beinov (direktør, SMVdanmark)

Kl. 14.20: Pause

Kl. 14.35: Hvor går EU hen - bureaukratisk regelmonster eller SMV'ernes bedste ven?
Debat mellem Christina Egelund (uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne), Martin Lidegaard (politisk leder, Radikale Venstre), Morten Messerschmidt (formand, Dansk Folkeparti) og Jesper Beinov (SMVdanmark)

Kl. 15.10: Pause – politikerne er klar i spørgehjørnet

Kl. 15.35: Hvad vil blå blok – også med bureaukratiet? 
Debat mellem Alex Vanopslagh (formand, Liberal Alliance), Inger Støjberg (formand, Danmarksdemokraterne) og Mona Juul (formand, Det Konservative Folkeparti)

Kl. 16.35: Uddeling af SMV-prisen

Kl. 16.45: Afslutning
Formand i SMVdanmark Niels Techen

Kl. 18.00: Middag på Brdr. Price Rosenborggade 15, 1130 København

Moderator

Politisk analytiker, Thomas Larsen.

Asbjørn Lindsø

Kommunikations- og pressechef

tlf +45 21534364 Læs mere om Asbjørn Lindsø

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..