Coronakrisen har ført Danmark ud i en recession. I januar meddelte statsminister Mette Frederiksen, at der på den anden side af coronakrisen venter et større reformarbejde, der varigt skal styrke dansk økonomi og øge
beskæftigelsen. Blandt andet har Mette Frederiksen forpligtet sig til at øge den strukturelle beskæftigelse med 10.450 personer, som svarer til det tab, som regeringen har haft i denne regeringsperiode.
Dette udspil indeholder SMVdanmarks forslag til, hvordan vi kan nå dette mål, fx at der er behov for et højere beskæftigelsesfradrag og en højere topskattegrænse og at selskabsskatten skal sænkes, aktie- og kapitalskatten skal sættes ned, og arveafgiften skal fjernes. Desuden indholder skatteoplægget en gennemgang af, hvordan man stimulerer forbruget – først og fremmest gennem en momsnedsættelse og hvordan der kan skabes luft til skattelettelser.