Den nye rapport fra Det Økonomiske Råd er netop udkommet. Her præsenteres en analyse, som konkluderer, at der er økonomiske omkostninger for den enkelte og for de offentlige finanser, hvis en ung, der er på vippen mellem de to typer af ungdomsuddannelse, tager en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse. Ifølge analysen vil den unges livsindkomst falde med 1,2 mio. kr. ved en sådan flytning.
Den konklusion møder kritik fra SMVdanmark, som mener, vismændene her rammer skævt i deres analyse, der tegner et misvisende billede af værdien af erhvervsuddannelserne. Adm. direktør i SMVdanmark og medlem af Det Økonomiske Råd, Jakob Brandt, siger:
- Vi er positive overfor at kigge grundigt på, hvad unges uddannelsesvalg betyder for den enkelte. Derfor er jeg også skuffet over den analyse, som vismændene her lægger frem, for jeg synes, den rammer skævt i sin tilgang og i sine konklusioner ved kun at præsentere et delvist billede.
- Analysen baserer sig ikke på resultater for alle unge, men kun på et snævert udsnit og et utidsvarende datagrundlag med en metode, der hviler på antagelser, som ikke er opfyldt. Alligevel bruger vismændene resultaterne til at udtale sig generelt og overordnet om værdien af erhvervsuddannelserne for samfundet. Det, synes jeg, er helt uholdbart, siger Jakob Brandt.
Han uddyber:
- Analysen er helt ubrugelig i forhold til at sige noget om, hvilket uddannelsesvalg unge bør træffe i dag, og hvad der er i samfundets samlede interesse. At basere beslutninger om det på vismændenes analyse svarer til at køre i sin bil om natten med slukket lys.
SMVdanmark opfordrer til en analyse af bureaukratiets udfordringer
Jakob Brandt peger på udfordringer med bureaukrati og administrative byrder som centralt for virksomhederne, og som et tema, vismændene bør sætte mere fokus på fremadrettet:
- Vi ved, at virksomhedernes udgifter til at leve op til regler og krav og håndtere offentligt bøvl og bureaukrati vender den tunge ende nedad. Særligt er vi i de senere år blevet ramt af en tsunami af byrdefuld og bureaukratisk lovgivning fra EU. Det rammer forholdsmæssigt de små hårdere end det rammer de store. Disse udfordringer vil jeg opfordre vismændene til at sætte fokus på i en kommende analyse.
Han uddyber:
- Vi har nu i 40 år haft en politisk ambition om at reducere byrderne, men på trods af det er de kun steget og er nu ved at have nået et niveau af eksistenskritisk karakter for hele EU. Jeg har derfor i dag opfordret vismændene til at komme med forslag til strukturelle styringsværktøjer for at sikre, at regelmængden vil falde fremadrettet. Hvorfor forpligter politikerne sig fx ikke til at betale virksomhederne, for den tid de skal anvende på politisk besluttet administration. Så ville begrænsningen af de administrative byrder for alvor kommer ind på forhandlingsbordet.
