Der er mange, der taler om byrderne for erhvervslivet. Men få har kæmpet så vedholdende og direkte med embedsværket som Joachim Brix-Hansen. Som ejerleder i Brix Design A/S har han gjort det til sin personlige mission at råbe både Miljøministeriet, Erhvervsministeriet og danske EU-politikere op, og hans budskab er krystalklart: Den samlede vægt af regler, krav, indberetninger og kontrolforanstaltninger er i færd med at kvæle de små og mellemstore virksomheder – dem, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv.
“Summen af de mange forskellige regulativer er ganske enkelt blevet for meget. Vi taler om arbejdstidsregistrering, den nye bogføringslov, GPSR, digitalt produktpas og EPR, det udvidede producentansvar for emballage. Der er ingen sammenhæng eller realitetssans. Politikerne har tabt jordforbindelsen,” siger han.
For Brix Design betyder det flere dages ekstra administration hver eneste måned. En vidensmedarbejder skal eksempelvis bruge to hele arbejdsdage bare på emballageafgifterne – tid, der hverken skaber vækst, innovation eller eksport.
“Det koster tusindvis af kroner og en masse spildtid for virksomhederne. Og det er ikke engang afspejlet i de officielle beregninger af, hvad producentansvaret for emballage koster,” siger han.
Et system uden proportionalitet
Især EPR, det udvidede producentansvar for emballage, har fået Brix-Hansen til at reagere. Siden sommeren har han skrevet gentagne breve til Miljøminister Magnus Heunicke og Erhvervsminister Morten Bødskov, og han har inddraget Dansk Erhverv, SMVdanmark og FAGA. Og han har opfordret til en grundlæggende forenkling – eller til helt at droppe ordningen i sin nuværende form.
“Det er urimeligt, at danske virksomheder skal betale for håndteringen af alt emballageaffald, når private borgere allerede har betalt for affaldshåndteringen over deres skatter og gebyrer. Det er dobbeltbetaling. Og det er helt skævt, at virksomheder, som emballerer deres produkter, skal bære hele ansvaret for noget, de ikke har kontrol over,” skriver han i et af sine breve til ministeren.
Samtidig peger han på den massive konkurrenceforvridning, som de globale e-handelsgiganter skaber. “Millioner af varer fra Kina og andre lande vælter ind over grænsen via Temu og Shein med flere – uden at de betaler emballageafgift eller i øvrigt generelt lever op til danske og europæiske standarder. Det er dybt urimeligt, at vi, som følger reglerne til punkt og prikke, skal betale for deres affald,” siger han.
Han foreslår, at myndighederne i stedet fokuserer på at få styr på importen fra disse platforme, inden man pålægger danske virksomheder endnu mere administration.
Den ene lov oven i den anden
Emballageansvaret er kun ét punkt på listen. For Brix-Hansen og mange andre SMV’er er det summen, der er problemet.
Den nye bogføringslov kræver omfattende investeringer i it-systemer – i Brix Designs tilfælde mere end en halv million kroner. Arbejdstidsregistrering betyder, at medarbejdere og ledelse bruger mange ekstra timer på at indtaste minut-for-minut-registreringer, og den nye GPSR-forordning (General Product Safety Regulation) pålægger yderligere informationskrav på al emballage, inklusive fulde adresser og elektroniske kontaktoplysninger.
“Det hænger jo slet ikke sammen med, at man samtidig ønsker mindre emballage. Hver ny oplysning fylder, og resultatet er mere tryk, flere etiketter og større forpakninger. Det er det stik modsatte af, hvad der giver mening,” siger han.
Oveni kommer det digitale produktpas, som EU vil indføre som en del af den nye Ecodesign-forordning. Formålet er at skabe gennemsigtighed i produkternes livscyklus, men for virksomheder som Brix Design kan det blive et bureaukratisk mareridt.
“Det vil være meget vanskeligt og relativt fordyrende at implementere på enkle, billige husholdningsprodukter. I praksis risikerer det at gøre millioner af produkter dyrere og sværere at genanvende, fordi der skal indbygges mikrochips og dataelementer i materialerne. Det er meningsløst,” siger han.
“Man tager det lette og gør det svært”
Joachims kritik handler bestemt ikke om en modstand mod bæredygtighed – tværtimod. Han støtter formålet, men mener, at de politiske løsninger er ude af trit med virkeligheden i virksomhederne.
“Alle taler om grøn omstilling, men ingen taler om, hvordan vi får råd til den. Politikerne og deres embedsværk tager det lette og gør det svært. Det er blevet vigtigere at udfylde skemaer end at skabe reelle forbedringer. Summen af det gør, at mange overvejer, om det overhovedet er det værd at fortsætte med at drive virksomhed,” siger han.
I Stege, hvor Brix Design holder til, har han allerede set kollegaer lukke. Ikke på grund af manglende kunder – men på grund af regeltyranniet. “Der er virksomheder i vores egen by, som har valgt at stoppe. Ikke fordi de ikke kunne drive forretning, men fordi de simpelthen ikke kunne overskue alle kravene længere. Det er tragisk,” siger han.
Et kald på mod til forenkling
I sine breve til ministerierne efterlyser han “mod til forenkling”. Et mod, der ifølge ham er helt fraværende i dag. “Politikerne og deres bureaukrater er ved at kvæle tusindvis af private, værdiskabende virksomheder med overdreven, fordyrende og meget tidskrævende regulering. Små og mellemstore virksomheder har ikke råd til at ansætte DJØF’ere til at håndtere alt det her. Og dét koster på den lange bane arbejdspladser og skatteindtægter,” siger han.
Og mens danske myndigheder fralægger sig ansvaret og hævder, at “det er besluttet i EU”, peger Brix-Hansen på, at Danmark ofte implementerer reglerne langt mere nidkært end de fleste andre lande. “Vi har distributører i flere EU-lande, hvor man ikke håndhæver det i samme grad. Vi er simpelthen for pligtopfyldende. Det er et nationalt selvpineri,” siger han.
En voksende frustration – og et håb
Frustrationen er til at tage og føle på. For hver ny bekendtgørelse og hver ny forordning vokser mængden af administration, som tager tid fra innovation, produktudvikling og eksport. “Jeg håber, mit opråb kan starte en lemmingeffekt. Vi har fået nok. Det her er et skråplan, og det kræver en grundlæggende deregulering. Politikerne taler om afbureaukratisering, men deres handlinger viser det stik modsatte,” siger han.
For Brix-Hansen handler kampen ikke om politik, men om sund fornuft. “Vi har drevet virksomhed i 33 år, og vi har altid gjort os umage med at gøre tingene ordentligt – miljømæssigt og forretningsmæssigt. Men nu er det, som om man straffer de lovlydige, mens de, der snyder, får frit spil. Det er både uretfærdigt og uholdbart,” siger han.
En appel til virkeligheden
I sine breve til ministeren har Joachim Brix-Hansen også foreslået helt konkrete løsninger: færre indberetninger, enklere procedurer og lempeligere krav for virksomheder med lav omsætning. “Kunne man ikke nøjes med én opkrævning om året for virksomheder under 250 millioner i omsætning, og én kvartalsvis for de store? Det ville fjerne en enorm mængde administrativt bøvl,” skriver han.
Men indtil videre er svaret tavshed. “Det er fortvivlende. Man kører sur i det. Og stopper virksomhederne, vil det i sidste ende koste staten mange penge. For hver gang en virksomhed lukker, mister samfundet både arbejdspladser, skatteindtægter og knowhow,” siger han.
“Vi mister konkurrenceevne – og forbrugerne betaler prisen”
For Brix-Hansen er konsekvensen klar: Jo mere tid og penge, virksomhederne bruger på bureaukrati, desto dyrere bliver varerne – og desto ringere står Danmark globalt. “Jo større omkostninger vi pålægges i Danmark og EU, jo mindre konkurrenceevne har vi i forhold til USA, Kina og resten af verden. Det er ikke raketvidenskab. Og i sidste ende er det forbrugerne, der betaler. Når produktionen flytter ud, og priserne stiger, taber vi alle,” siger han.
Han er ikke alene i sin frustration. Men hvor mange tier stille, taler han højt – og bliver ved. “Jeg kan ikke lade være. Det her handler ikke bare om os, men om tusindvis af virksomheder, der skaber værdi hver eneste dag. Hvis vi vil bevare et sundt erhvervsliv, er vi nødt til at tage fat dér, hvor problemerne opstår: i regeljunglen.”
“Mod til forenkling”
Det er de ord, Joachim Brix-Hansen vender tilbage til igen og igen.
Ikke flere udvalgsrapporter, ikke flere bekendtgørelser, men politisk mod til at gøre tingene enklere. “Det burde være et grundprincip: Hver ny regel skal følges af to, der fjernes. Danmark har brug for forenkling, ikke for flere paragraffer,” siger han og holder en kort pause.
“Hvis ikke vi ændrer kurs nu, bliver det ikke bare sværere at drive virksomhed – det bliver meningsløst.”
