EM på hjemmebane i 2024?

SMVdanmark støtter den danske ansøgning om at være vært ved Euroskills - de europæiske mesterskaber for lærlinge og elever - i 2024 i Herning. Ligesom vi håber, at Skills-kombattanterne forvalter deres hjemmebanefordel bedre end herrehåndboldlandsholdet.

I dag blev det offentligjort, at Danmark har søgt om at blive vært ved Euro Skills - EM for lærlinge og elever.

Parterne bag organisationen SkillsDenmark, regeringen, Herning Kommune og Region Midtjylland har formelt ansøgt om at få lov til at afvikle Euroskills i Herning Messecenter i 2024. 

EM på dansk grund kan præge de unge

Euroskills på dansk grund kan være med til at sætte endnu mere fokus på Danmarks dygtige faglærte og de modige unge mennesker, der vælger den faglærte vej. 

SMVdanmark bakker op om ansøgningen og krydser fingre for, at Worldskills Europes generalforsamling vælger at lægge Euroskills 2024 i Danmark. Eneste anden ansøger er Holland.

Største landshold nogensinde drager afsted i år

Seneste Euroskills, der afvikles i lige år, blev afviklet i Budapest i 2018, og i år skal lærlinge og elever konkurrere i Graz i Østrig. Her stiller Danmark med det største landshold nogensinde. 

 

Læs mere her om ansøgningen om Euroskills i Danmark her.