Flere faglærte: Unge fra Nordsjælland søger ikke erhvervsuddannelserne

Lige nu er der mange unge, der skal til at vælge ungdomsuddannelse. Langt størstedelen vælger det almene gymnasium, hvilket er et problem, da mange virksomheder mangler faglært arbejdskraft. AE-rådet anslog i 2016, at vi kommer til at mangle 72.000 faglærte i 2025, mens buddet fra Danmarks Vækstråd samme år lød på 85.000 manglende faglærte. Bliver der ikke uddannet flere faglærte, kommer det til at koste vækst og arbejdspladser.

For at dæmme op for de manglende faglærte vedtog regeringen erhvervsuddannelsesreformen i 2014, der blandt andet satte nogle mål for, hvor mange unge, der skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Målet for 2020 er, at 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2025 skal den andel stige til 30 pct. Men vi er langt fra målet, og især de nordsjællandske kommuner halter bagud i statistikken. Det siger Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk chefkonsulent i SMVdanmark.

”Desværre er antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse for lavt i de fleste kommuner. Især i de nordsjællandske kommuner er tallet alt for lavt. Kun 3,9 pct. af eleverne i Gentofte søgte en erhvervsuddannelse i 2019. En anden bundskraber i statistikken er Rudersdal kommune, hvor kun 4,5 pct. af de unge fra folkeskolen søgte ind på en erhvervsuddannelse,” siger Heike Hoffmann.

Søgningen til erhvervsuddannelserne i hele landet er steget en smule de sidste tre år, men der er tale om en meget lille stigning svarende til cirka 400 ekstra elever pr. år. På landsplan søgte 20,1 pct. af eleverne fra 9. og 10. klasse ind på en erhvervsuddannelse i 2019, det tal lå på 19,4 pct. i 2018.

Med mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser er der nok at vælge imellem, derfor kan det undre, at det stadigvæk er så svært at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet.

”Et af de helt store problemer er uddannelsessnobberiet, som vi stadig ser mange steder. Manglende kendskab til, hvad erhvervsuddannelser kan i dag, er også et stort problem. Mange tror, at gymnasiet er det sikreste fremtidsvalg, men en studentereksamen kan sådan set kun bruges til at læse videre med. Med et svendebrev er man klar til at arbejde fra dag et, men man kan også vælge at læse videre. Har man valgt EUX, som er en erhvervsuddannelse med flere boglige fag, kan man søge videregående uddannelser stort set som med en HF-eksamen,” forklarer Heike Hoffmann.

Skal vi nå målet for 2020 og 2030, så skal alle, også kommunerne, være med til at løfte opgaven. Især i de nordsjællandske kommuner med et meget lille antal elever, der søger en erhvervsuddannelse.

”Skal vi lykkes med opgaven, så skal vi have en bedre og større indsats i folkeskolen, og det er en kommunal opgave. Der er brug for, at lærere og vejledere lærer erhvervsuddannelserne og deres muligheder at kende, og vi har brug for, at flere kommuner bruger erhvervspraktikker som vejledningsinstrument,” siger Heike Hoffmann, der også opfordrer kommunerne til at samarbejde mere med det lokale erhvervsliv.