En ny analyse fra SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, viser at et karakterkrav på 7 vil udelukke godt 3.700 elever årligt ud af de ca. 27.000, som i dag starter i det almene gymnasium. Det svarer til ca. 13 pct. Omvendt vil det store flertal – godt 87 procent – ikke blive påvirket.
Ifølge SMVdanmark er der flere gode grunde, at regeringen bør overveje karakterkravet til gymnasiet.
”Når politikerne vedtager reformer, der reducerer antallet af studiepladser på universiteterne, og vi samtidig ved, at et stigende antal studenter ikke bruger deres studentereksamen til at læse videre, så er det fornuftigt at se på, om karakterkravet ligger, hvor det skal. Det skal også ses i lyset af, at der har været en stærk inflation i karaktererne i grundskolen,” siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig i SMVdanmark.
Han fremhæver, at for mange vælger gymnasiet uden for alvor at have kvalificeret deres uddannelsesvalg.
"Vores uddannelsessystem er med tiden blevet skævt, når fire ud af ti unge i gymnasiet mener, at undervisningen er for boglig samtidig med, at færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Et højere karakterkrav, eksempelvis på 7, vil få flere unge til at genoverveje deres uddannelsesvalg,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Nye veje for dem der afskæres
Ifølge SMVdanmark er det helt afgørende, at der er gode alternativer til de unge, der ikke kan komme i gymnasiet.
”En relativt stor skærpelse af karakterkravet kræver, at vi åbner nye muligheder. Dels skal der investeres voldsomt i kvaliteten på erhvervsskolerne, som regeringen også har stillet i udsigt, så man kan få et langt bedre ungdomsmiljø. Desuden skal vi udvikle nogle alternative veje gennem uddannelsessystemet, der er mere praktisk orienteret, så vi kan favne dem, der ikke lever op til karakterkravet,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Et stigende karakterkrav kan udfordre nogle af de mindre gymnasier, men det er ikke et argument i sig selv for ikke at gøre noget, mener han.
”Lave optagelseskrav må ikke blive et regionalpolitisk instrument. De må og skal begrundes fagligt. Vi skal desuden huske, at de elever, der ikke kan optages på gymnasiet, de vil i de fleste tilfælde blive optaget på andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, så de på den måde er med til at opretholde øvrige lokale uddannelsesudbud,” siger Kasper Munk Rasmussen.
På HTX og HHX vil et karakterkrav på 7 udelukke hhv. mellem hver syvende og hver femte elev, mens over halvdelen af HF-eleverne ikke ville kunne starte. Hos SMVdanmark opfordrer man til, at man fortsat husker forskellighederne i uddannelserne, når fremtidens karakterkrav skal fastsættes.
”Et karakterkrav kan ikke nødvendigvis stå alene på alle uddannelser, og man kan fortsat have andre karakterkrav for at komme på HF end på STX, som der er i dag, ligesom man fortsat kan forestille sig, at man eksempelvis skal kunne komme ind på baggrund af en adgangsprøve, eksempelvis, hvis man har mellem 5 og 7 i karakter fra folkeskolen. Det er i sidste ende op til de politiske drøftelser,” siger Kasper Munk Rasmussen
Karakterkravet rammer vidt forskelligt. Således ville 6 institutioner være nødt til at undvære hver fjerde elev. Omvendt ville det på 32 institutioner påvirke færre end hver 10. elev.
Se konsekvenserne for de enkelte gymnasier her.
