Lave søgetal til erhvervsuddannelser er bekymrende

På trods af en beskeden fremgang, så viser søgetallene igen i år, at for få unge vælger erhvervsuddannelser. Det får SMVdanmark til at opfordre til politisk handling.

Rettelse:

 I den oprindelige pressemeddelelse var tallene for ansøgninger til erhvervsuddannelserne på kommunalt niveau baseret på den afgivende institutions beliggenhed. SMVdanmark har efterfølgende valgt at justere analysen, så den i steder er baseret på, hvilken kommunen den pågældende elev har som bopælskommune for bl.a. at tage højde for, at en del elever er på efterskole i det 10. skoleår. Justeringen betyder, at for fem kommuner er deres ansøgning til erhvervsuddannelserne mere end fem procentpoint lavere end i den oprindelige analyse mens ansøgningen er mere end fem procentpoint højere i 19 kommuner. For de resterende 74 kommuner medfører justeringen ændringer på under fem procentpoint.

Kun 1 ud af 5 har i år valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Det står klart efter at Børne- og Undervisningsministeriet i dag har offentliggjort søgetallene fra elever i 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne.

Tallet er langt under den politiske målsætning fra 2015 om at 30 pct. af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse, og det får SMVdanmark til at ærgre sig. 

“Det er ærgerligt, at vi igen står med relativt lav søgning til erhvervsuddannelserne, på trods af at vi i Danmark i mange år har haft en målsætning om at flere unge vælger den faglærte vej,” siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef i SMVdanmark. 

Han hæfter sig ved, at selvom mange initiativer allerede er igangsat for at vende udviklingen, så er de først fuldt indfaset i 2032, og han understreger, at der er brug for handling nu.

“Den nuværende regering har gjort meget på området. Og på sigt vil epx, juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik være med til at få flere til at vælge erhvervsuddannelser, men søgetallene for i år viser, at vi ikke kan vente med at gøre mere”.

Skattefradrag som gulerod

Eleverne på de danske erhvervsskoler er blandt de ældste i Europa, og derfor er der ifølge SMVdanmark brug for en gulerod for at få unge til tidligere at overveje dem faglærte vej. Derfor foreslår erhvervsorganisationen et skattefradrag. 

”Vi har særligt brug for at gøre noget, der vil give flere elever lyst til at prøve kræfter med en erhvervsuddannelse i stedet for at udskyde valget. Vi foreslår, at man giver eleverne et ekstra månedligt skattefradrag på 3.000 kr. frem til de fylder 21, når de går i lære på en erhvervsuddannelse” siger Kasper Munk Rasmussen, 

Han henviser til en analyse fra AE-rådet, der viser, at Danmark allerede i 2030 kommer til at mangle godt 100.000 faglærte i Danmark. 

Kommunalt overblik

Det er Morsø Kommune, der har den største andel af unge med en ansøgning til en erhvervsuddannelse. Her har næsten halvdelen af de unge valgt at søge en EUD som førsteprioritet.

Anderledes ser det ud i Region Hovedstaden, hvor det er omkring hver tiende, der har søgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet.

Tabellen viser tilmelding til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse Tallene viser ansøgningsåret 2025 og elever, der søger direkte fra 9., 10. klasse. Der vises kun 1. prioritetsansøgninger. Kilde: Statistik om Ansøgning ungdomsuddannelser | Børne- og undervisningsministeriet

Andel ansøgninger - uddannelsesgruppering - uden 10 År
Kommune 2025
Albertslund 22%
Allerød 10%
Assens 27%
Ballerup 16%
Billund 27%
Bornholm 22%
Brøndby 22%
Brønderslev 29%
Dragør 14%
Egedal 17%
Esbjerg 25%
Fanø 28%
Favrskov 18%
Faxe 30%
Fredensborg 11%
Fredericia 20%
Frederiksberg 7%
Frederikshavn 25%
Frederikssund 24%
Furesø 12%
Faaborg-Midtfyn 33%
Gentofte 4%
Gladsaxe 11%
Glostrup 19%
Greve 22%
Gribskov 24%
Guldborgsund 30%
Haderslev 22%
Halsnæs 33%
Hedensted 36%
Helsingør 15%
Herlev 13%
Herning 19%
Hillerød 16%
Hjørring 25%
Holbæk 20%
Holstebro 24%
Horsens 25%
Hvidovre 18%
Høje-Taastrup 22%
Hørsholm 6%
Ikast-Brande 29%
Ishøj 21%
Jammerbugt 27%
Kalundborg 27%
Kerteminde 31%
Kolding 21%
København 10%
Køge 24%
Langeland 30%
Lejre 22%
Lemvig 24%
Lolland 22%
Lyngby-Taarbæk 4%
Læsø 33%
Mariagerfjord 30%
Middelfart 21%
Morsø 35%
Norddjurs 33%
Nordfyns 38%
Nyborg 28%
Næstved 25%
Odder 22%
Odense 15%
Odsherred 25%
Randers 21%
Rebild 24%
Ringkøbing-Skjern 28%
Ringsted 20%
Roskilde 16%
Rudersdal 7%
Rødovre 20%
Samsø 40%
Silkeborg 20%
Skanderborg 20%
Skive 26%
Slagelse 24%
Solrød 20%
Sorø 24%
Stevns 36%
Struer 27%
Svendborg 21%
Syddjurs 22%
Sønderborg 22%
Thisted 24%
Tønder 26%
Tårnby 21%
Vallensbæk 17%
Varde 29%
Vejen 31%
Vejle 21%
Vesthimmerlands 25%
Viborg 27%
Vordingborg 26%
Ærø 29%
Aabenraa 28%
Aalborg 20%
Aarhus 12%
Hovedtotal 20%

 

Kasper Munk Rasmussen

Branche- og uddannelseschef

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

Asbjørn Lindsø

Kommunikations- og pressechef

tlf +45 21534364 Læs mere om Asbjørn Lindsø

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..