SMVdanmark med i historisk samarbejde for flere unge i job

SMVdanmark indtræder i det nationale partnerskab om Ungeløftet, der skal få 43.000 unge tættere på job og uddannelse.

43.000 unge står i dag uden job eller uddannelse, men nu skal et historisk bredt samarbejde hjælpe dem i gang. I dag lanceres "Ungeløftet" – et ambitiøst partnerskab mellem regeringen, virksomheder, kommuner og civilsamfundet. Målet er at få flere unge i uddannelse eller arbejde. 

Erhvervsorganisationen SMVdanmark er blandt de deltagende aktører, og administrerende direktør Jakob Brandt roser initiativet: 

"Vi har som samfund et ansvar for at hjælpe unge med at finde deres plads – enten på skolebænken eller i erhvervslivet. Der er et stort potentiale i denne gruppe, og det er på høje tid, at vi gør noget for at realisere det," siger han. 

Jakob Brandt understreger, at mange virksomheder ønsker at løfte deres ansvar, men det kræver bedre vilkår målrettet små virksomheder. 

"Små virksomheder har både viljen og mulighederne for at gøre en forskel, men de skal have de rette rammer. Det er en fælles opgave, og vi er klar til at tage ansvar," afslutter Jakob Brandt.

Mange gode initiativer

Regeringen har allerede iværksat flere tiltag for at bane vejen for de unge, herunder obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen, juniormesterlære og bedre adgang til fritidsjob. 

Ifølge Jakob Brandt er det afgørende, at unge tidligt kommer i kontakt med erhvervslivet, så de får bedre forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet senere. 

"Regeringen og Folketinget har taget vigtige skridt for at skabe rammerne om en løsning. Nu handler det om at udnytte de nye værktøjer, og vi bidrager naturligvis gerne," siger han. 

Små virksomheder er en nøgleaktør

Med over 1 million ansatte i små og mellemstore virksomheder spiller de en central rolle i løsningen af udfordringen. Derfor har SMVdanmark konkrete forslag til, hvordan erhvervslivet kan inddrages: 

Målrettet støtte til unge med psykiske udfordringer: Virksomheder, der ansætter unge med psykiske diagnoser, skal have adgang til specialpædagogisk støtte, fx til mentorordninger. 

Udvidede opgaver for unge i fritidsjob: Unge mellem 15 og 18 år skal kunne løse flere typer opgaver, så fritidsjob kan fungere som et springbræt til en læreplads, fx i autobranchen. 

Øget refusion til virksomheder: For at få flere virksomheder til at give udsatte unge en chance, bør refusionen justeres, så den dækker de tilfælde, hvor unge falder fra en erhvervsuddannelse inden for det første år. 

Papirarbejde skal fjernes fra virksomhederne, så de alene skal tage sig af at tilbyde beskæftigelse til de unge, og så kan andre stå for dokumentation, papirarbejde mv.  

Kasper Munk Rasmussen

Branche- og uddannelseschef

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

Asbjørn Lindsø

Kommunikations- og pressechef

tlf +45 21534364 Læs mere om Asbjørn Lindsø

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..