SMVdanmark roser ny karakterskala: Belønner faglighed og skaber mere retfærdighed

Regeringens forslag til en ny karakterskala får opbakning fra SMVdanmark, der kalder ændringen både retfærdig og motiverende. Den nye skala styrker fagligheden, belønner ekstraordinære præstationer og mindsker skævheden i uddannelsessystemet.

Regeringens lægger i dag sit forslag frem til en ny karakterskala. Og forslaget får fuld opbakning fra SMVdanmark. Den nye skala vil give en mere retvisende vurdering af elevernes præstationer, styrke motivationen og samtidig forbedre danske unges muligheder for at læse videre – både herhjemme og internationalt. 

"Det er et klart fremskridt, at vi nu afskaffer -3 og i stedet lader skalaen starte ved 0. Minuskarakteren har alt for længe trukket et urimeligt gennemsnit ned og sendt et forkert signal om elevens indsats. Den nye skala retter op på den skævhed," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark. 

SMVdanmark fremhæver også indførelsen af karakteren 12 med stjerne som en vigtig justering. Den nye karakter gør det muligt at anerkende ekstraordinære præstationer uden at genindføre det gamle 13-tal – og uden at svække danske studerendes muligheder for optag på internationale eliteuniversiteter. 

"Vi har brug for, at vi som samfund belønner ambition, talent og faglig stolthed. Det handler ikke bare om karakterer, men om at vise, at vi sætter pris på unge, der tør gå forrest, tænker nyt og skaber løsninger. 12 med stjerne er et vigtigt skridt i den retning," siger Jakob Brandt. 

Han peger samtidig på, at den nuværende skala skaber for stor afstand mellem eleverne, hvilket den nye skala retter op på: 

"De store spring mellem karaktererne, især mellem 4 og 7 og 7 og 10, betyder i praksis, at små forskelle i præstation får stor betydning for gennemsnittet. Det rammer især drenge og unge fra mindre ressourcestærke hjem, mens elever fra hjem med stærkere forudsætninger har lettere ved at klare sig. Det er ikke retfærdigt, og derfor er det positivt, at den nye skala gør op med det," siger Jakob Brandt. 

SMVdanmark understreger desuden, at karaktergivning ikke kun handler om måling, men også om pædagogik og motivation. Den nye skala bryder med den såkaldte nulfejlskultur. Fremtidens arbejdsmarked kræver nysgerrighed, samarbejdsevne og mod til at lære af fejl – ikke blot perfektion. 

Asbjørn Lindsø

Kommunikations- og pressechef

tlf +45 21534364 Læs mere om Asbjørn Lindsø

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter.