Alt for mange unge dumper i dansk og matematik og oplever, at folkeskolen føles for teoritung og virkelighedsfjern. Flere oplever skolevægring. Mange ender uden job og uddannelse. Samtidig vælger for få en erhvervsuddannelse.
Her kan juniormesterlære være en vigtig del af løsningen. Tidligere forsøg har vist lovende effekter: Eleverne bliver både mere motiverede og klarer sig bedre fagligt, fordi undervisningen pludselig giver mening. De fik mulighed for at koble teori med praksis og mærke, at deres kunnen havde værdi.
Fra dette skoleår har juniormesterlære været en mulighed for alle folkeskolens 8.- og 9.-klasseselever. Men desværre har en stor del af kommunerne endnu ikke taget ordningen til sig. Det viser en ny opgørelse fra SMVdanmark baseret på aktindsigter hos kommuner i hele landet.
”Juniormesterlære kan blive et vendepunkt for mange unge, men det kræver selvsagt, at kommunerne bruger ordningen. Desværre viser vores opgørelse, at en alt for stor andel af kommuner stadig står helt uden elever i juniormesterlære. Endnu flere meget få elever med. Det er uholdbart, når vi ser, hvor stort et behov, der er for nye veje i folkeskolen,” siger Lasse Kjær, chefkonsulent i SMVdanmark.
Store kontraster mellem kommuner: Fra 11 til 0 procent af en ungdomsårgang
I Rebild Kommune er hele 11 procent af eleverne i juniormesterlære. På Ærø (9,8 procent), i Hedensted (7,5 procent), Assens (7,5 procent), Lolland (7,3) og i Frederikssund (7,2 procent) ligger tilmeldingen pænt over regeringens forventning med ordningen, som ligger på 5 procent. Det viser, at juniormesterlære kan lykkes, når den bliver prioriteret politisk og administrativt.
I den modsatte ende finder man blandt andre Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Furesø, Rudersdal og Hørsholm, hvor nul elever er tilmeldt. Det betyder, at alle unge i disse kommuner lige nu går glip af muligheden for at prøve kræfter med en erhvervsrettet vej. Også Brøndby, Rødovre og Frederiksberg ligger under 1 procent.
”Det paradoksale er, at nogle af de kommuner, hvor behovet er størst, slet ikke har én eneste elev med. Det gælder for eksempel for Ishøj, hvor hver femte elev dumper dansk eller matematik. Det er simpelthen ikke godt nok,” siger Lasse Kjær.
Kommunernes ansvar er tydeligt
SMVdanmark understreger, at ansvaret for at få juniormesterlære til at fungere ligger hos kommunerne. Det er kommunerne, der skal sikre, at elever og forældre kender ordningen, og at skolerne arbejder aktivt med den. Det må ikke overlades til den enkelte elev selv at finde ud af, at muligheden eksisterer.
Flere kommuner peger på, at det kan være vanskeligt for forældrene at skaffe praktikpladser til deres børn. Men netop derfor bør kommunerne gå foran og ansætte erhvervsplaymakere, som kan hjælpe både elever og virksomheder med at finde hinanden, mener SMVdanmark. Albertslund er et eksempel på, at det virker, når man gør en målrettet indsats.
”Hvis man i Rebild kan få hver tiende elev med, og man i Albertslund kan få hver 20. med, så kan man også få det til at lykkes i Glostrup og Ishøj. Det kræver politisk vilje og et tæt samarbejde med erhvervslivet. Her mener vi, at de kommunale erhvervsplaymakere kan spille en vigtig rolle, så vi undgår at tabe de unge på gulvet.” siger Lasse Kjær.
SMVdanmark anbefaler: Juniormesterlære for alle med mindre snævre regler
SMVdanmark foreslår, at alle kommuner forpligter sig til et bindende mål: Mindst 5 procent af eleverne skal i juniormesterlære. Flere kommuner viser allerede, at det kan lade sig gøre, så det er hverken urealistisk eller uopnåeligt.
Det første år med ordningen skal bruges til at evaluere, lære og inspirere. De gode eksempler skal frem i lyset, men udfordringerne skal også adresseres. Flere virksomheder peger på, at reglerne for, hvad eleverne må, er for snævre. Det bør ændres, hvis ordningen skal udnytte sit fulde potentiale.
Samtidig skal juniormesterlære være et tilbud for alle elever – ikke kun dem, der er fagligt udfordrede. Det handler om at styrke faglig stolthed og give unge lyst til at prøve kræfter med erhvervsvejen uden at blive sat uden for fællesskabet. Derfor bør eleverne blive i deres stamklasser, så de ikke ”straffes” socialt for at vælge juniormesterlære. Kommunerne bør endvidere styrke koordineringen ved at udpege en engageret erhvervsplaymaker, der kan bygge bro mellem skoler, virksomheder og forældre.
”Vi er meget begejstrede for juniormesterlære, og for at regeringen gør en stor indsats for at tale ordningen op. Vores virksomheder vil virkelig gerne spille med. Men hvis kommunerne ikke vil prioritere det, så bliver det ikke noget. Juniormesterlære er et tilbud med et stort potentiale, men kun hvis det får de rigtige rammer og den nødvendige politiske opbakning,” siger Lasse Kjær.
Fakta om juniormesterlære:
- Tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse – også elever i specialundervisning.
- Kombinerer folkeskolens undervisning med praktik eller praktiske forløb.
- Skal styrke motivation, kundskaber og alsidig udvikling gennem praktiske erfaringer.
- Eleven vælger selv juniormesterlære, men kun med forældrenes samtykke.
- Kommunerne har ansvaret for at sikre, at alle elever får tilbuddet og den støtte, de har behov for.
Fakta fra SMVdanmarks opgørelse:
- SMVdanmark har søgt aktindsigt og fået svar fra 94 ud af de 98 kommuner.
- Kun ca. hver femte kommune lever op til regeringens forventning om at 5 procent af en elevårgang skal i juniormesterlære. Det gælder kommuner som Rebild, Ærø, Hedensted, Assens, Lolland, Frederikssund, Faxe, Odsherred, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Tønder, Morsø, Sorø, Lemvig, Kalundborg, Vejen og Halsnæs
- Knap hver tredje kommune (29 procent) har 1 procent eller færre tilmeldte
- Over hver tiende kommune har 0 tilmeldte. Det gælder kommuner som
Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Furesø, Hørsholm, Stevns, Rudersdal, Samsø, Læsø og Fanø - I sin tale på Socialdemokratiets årsmøde sagde statsminister Mette Frederiksen: ”Og juniormesterlæren. I al beskedenhed. Det er simpelthen genialt. For juniormesterlæren er ikke blot en håndsrækning til den skoletrætte teenager. Det er et livtag med den afstand til virkeligheden, som teorien kan have. Det er en styrkelse af det praktiske og virkelighedsnære.”
