Når det kommer til momsfradrag, er der ofte flere penge at hente, end de fleste er klar over. Det handler ikke bare om de store poster – mange små udgifter i hverdagen kan faktisk være fradragsberettigede. I denne artikel afslører vi seks af de mest oversete momsfradrag, som kan hjælpe dig med at optimere din virksomheds økonomi.
Nr. 1. Server regninger fra AWS (Amazon Web Services)
Hvad går det ud på?
Serverregninger fra AWS (Amazon Web Services) har historisk haft EU moms på sig, hvilket man ikke kan fratrække i sin danske momsopgørelse. Men AWS har siden ændret praksis og oprettet et dansk CVR-nummer, hvilket betyder at man kan trække momsen fra.
Hvad kan man selv gøre?
Tjek din regning fra AWS og se om der er moms på, for så kan der være mange penge at hente i momsfradrag.
Nr. 2. Mad ved uforudsigeligt overarbejde
Hvad går det ud på?
Ved uforudsigeligt overarbejde, som IKKE er varslet forinden eller er sæsonbetinget, er der fuldt momsfradrag at hente på mad.
Eksempelvis: I får en hasteopgave lige inden klokken slår 16.00 og i bliver derfor nødt til at overarbejde for at få færdiggjort opgaven.
Hvad kan man selv gøre?
Tjek indkøb af mad, Wolt etc. igennem for hvad der er købt til uforudset overarbejde.
Nr. 3. Kaffe serveret til kunder
Hvad går det ud på?
Du kan normalt ikke trække kaffe fra i momsregnskabet. Men når man køber en pose kaffe, så er der fuldt fradrag for den del af kaffen, som bliver serveret over for ens kunder.
Eksempelvis: Du afholder et kundemøde og serverer kaffe under mødet, som du har købt ind til kontoret. Denne del af kaffen er fuldt momsberettiget.
Hvad kan man selv gøre?
Hold overblik over, hvor stor en del af kaffen du serverer til kunder og hvor meget, der bruges internt.
Nr. 4. Bil på gule plader
Hvad går det ud på?
Hvis man har købt firmabil med gule plader, så kan man fratrække momsen på købet. Der er samtidig fuldt momsfradrag på arbejdsrelateret parkering og driftsomkostninger såsom brændstof, reparationer og vedligehold.
Hvad kan man selv gøre?
Tjek op på om du har en gulpladebil.
Nr. 5: Projektkonti uden momskode
Hvad går det ud på?
Flere opretter projektkonti i deres regnskabsprogram under ‘direkte omkostninger’ uden momskode, grundet at de har mange forskellige typer af projektudgifter (både med og uden moms). Dermed kan man hurtigt gå glip af betydelige momsfradrag på de udgifter, der er moms på, da momskoden ikke bliver automatisk registreret i ens regnskabsprogram.
Eksempler: Underleverandører, materialer, konsulenter etc.
Hvad kan man selv gøre?
Tjek dine projektkonti grundigt for at se om der gemmer sig noget overset moms.
Nr. 6. Moms ved køb af dansk software
Hvad går det ud på?
I deres regnskabsprogram sætter flere ikke momskode kontoen til køb af software, da der oftest købes udenlandske softwares såsom HubSpot, Microsoft, Chat GPT etc.
Derfor misser mange momsen på alle de danske software udbydere bl.a. lønsystem, økonomi-værktøjer, cookie bannere etc.
Hvad kan man selv gøre?
Vær OBS på danske software udbydere, da der kan være momsfradrag at hente.
Få helt styr på din moms med TaxHelper Business
Hvis du er usikker på, hvad der er fradrag på og hvad der ikke er, så kan du med TaxHelper Business få tjekket alle dine udgifter i løbet af 2 minutter og få en oversigt over, hvor der potentielt er oversete fradrag, og hvor der er mulige momsfejl.
På den måde kan du få det maksimale ud af din moms, uden at du selv behøver at sætte dig ind i alverdens regler og undtagelser.
Få et gratis preview af din moms og se, hvor meget du potentielt har til gode på TaxHelper Business. Som medlem af SMVdanmark kan du få TaxHelper med medlemsrabat.