Anbefaling: 5 skarpe fra en tilfreds ejerleder

Hør hvorfor Christian Langbjerg fra stålfirmaet Langbjerg valgte SMVdanmarks ejerlederuddannelse, og hvad han har fået med derfra.

Hvad mener en tidligere elev?

- SMVdanmark har stillet tidligere kursist Christian Langbjerg 5 skarpe spørgsmål om ejerlederuddannelsen.

 

Hvorfor deltog du på ejerlederuddannelsen?

- Jeg havde behov for at kunne se virksomheden i et andet perspektiv, at kunne flytte mig fra den udførende rolle i projektlederteamet og over til en mere uddelegerende lederrolle.

 

Hvad er den mest værdifulde læring, du har med dig fra uddannelsen?

- En af de mest værdifulde gevinster er helt klart, at det har givet mig mulighed for at tænke meget længere frem i tiden end hele tiden at være i ”produktionsmode”. Uddannelsen har også givet mig en rigtig god indsigt i forståelsen mellem mennesker – hvorfor vi gør, som vi gør – og en større forståelse for, hvordan man inspirerer sine medarbejdere.

 

Hvordan har uddannelsen ændret din hverdag i virksomheden?

- Jeg kan mærke det mest i forhold til, hvordan vi anskuer opgaver og medarbejdere. Kodeordet for os er delagtiggørelse eller inklusion i projekter for alle medarbejdere – hvor det kan give mening. Med andre ord så hellere inddrage en for meget end en for lidt i processen.

 

Hvad var det bedste ved uddannelsens forløb?

- Der har under hele forløbet været en meget god dynamik mellem de to kursusledere og deres måde at variere budskabet på. Der bliver lagt vægt på, at den teoretiske del bliver suppleret med en praktisk del, så vi kan se, hvordan vi praktisk kan håndtere mange af de situationer, der opstår.

 

Hvorfor vil du anbefale andre at tage ejerlederuddannelsen?

- Jeg har været meget glad for uddannelsen. Den har givet mig en rigtig god forståelse for, hvor vigtigt det er at være LEDER. Kurset har givet nogle gevaldige øjenåbnere, som man kan bruge i sin dagligdag, men man skal lave en ”kontrakt” med sig selv, om man VIL få det maksimale ud af uddannelsen – også mellem modulerne.